Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

DASU Elitenyt

Formel 1 
01/05/24 

P6 til Lundgaard i Alabama - 4 Hours of Le Castellet med danskere i føring
 


(Foto: Joe Skibinski)

Siden sidst

Sjetteplads til Lundgaard i Alabama

I IndyCar blev der i weekenden kørt Children’s of Alabama Indy Grand Prix på Barber Motorsports Park.

Christian Lundgaard viste fra løbsweekendens start, at han havde var en af feltets hurtigste. Med femtehurtigste tid i de to træninger og en P3-kvalifikation, var der ingen tvivl om danskerens fart. Dog sluttede Lundgaard på en sjetteplads efter et løb, som var præget af udfordringer.

Christian Rasmussen startede fra en 14. plads, og endte på en 24. plads.

Se highlights fra løbet her:



(Foto: Tony Kart Racing Team)

Siden sidst

Stærke kartingpræstationer af Walther og Nissen

På Circuit du Val d’Argenton i Frankrig blev anden afdeling af FIA Karting European Championship kørt samt første afdeling af FIA Karting Academy Trophy. Her lagde David Walther og Casper Nissen op til en weekend med danske topresultater.

Tony Karts fabrikskører, David Walther, havde sikret sig en startplacering i finalen som P2 men missede EM-podiet ved at slutte på en femteplads.

Danmarks Academy-kører, Casper Nissen, startede nr. 5 i finalen men var desværre involveret i et uheld, der sendte ham ned på en 16. plads.



(Foto: Xynamic)

Det sker

4 Hours of Le Castellet – med danske føringer i LMP2 og LMGT3
Turen går til Sydfrankrig, når anden afdeling af European Le Mans Series kører på Circuit Paul Ricard i Le Castellet den kommende weekend.

Efter en succesfuld første afdeling i Barcelona, set med danske øjne, er der nuværende danskerføring i både LMP2- og LMGT3-klassen. Malthe Jakobsen fører LMP2-mesterskabet med COOL Racing, mens danske Formula Racing fører i LMGT3-klassen med den danske trio bestående af Nicklas Nielsen, Conrad Laursen og Johnny Laursen.

Disse danskere kører med i 4 Hours of Le Castellet:
LMP2
David Heinemeier Hansson - #27, Nielsen Racing
Malthe Jakobsen - #37, COOL Racing
Frederik Vesti - #47, COOL Racing

LMP3
Michael Jensen - #15, RLR Msport

LMGT3
Johnny Laursen, Conrad Laursen og Nicklas Nielsen - #50, Formula Racing
Michelle Gatting - #86, Iron Dames

Læs mere & find tidsplan her



(Foto: Inter Europol Competition)

Det sker

Jens Reno Møller og Sebastian Gravlund i Le Mans Cup
På Circuit Paul Ricard skal anden afdeling af supportserien til ELMS, Michelin Le Mans Cup, også køre, hvor to danskere er med i LMP3-klassen – Sebastian Gravlund hos Inter Europol Competition i bil #43 og Jens Reno Møller hos High Class Racing i bil #20.

Ligesom i ELMS, er der også dansk mesterskabsføring i Le Mans Cup som resultat af seriens sæsonåbner. Møller og danske High Class Racing tog LMP3-sejren i Barcelona og dermed også den nuværende føring i mesterskabet.

Le Mans Cup kører løb lørdag d. 4. kl. 17:50.

Se løbet live på YouTube her



(Foto: LAT Images)

Det sker

Kevin Magnussen indtager Miamis Grand Prix
Miamis Grand Prix debuterede tilbage 2022, og skal nu køres for tredje gang, når Formel 1 den kommende weekend lægger vejen forbi bybanen, Miami International Autodrome, ved Hard Rock Stadium.

Hos Haas F1 Team har 2024-sæsonen indtil videre bragt point med sig i fire ud af fem kørte afdelinger, hvilket allerede nu er samme antal pointplaceringer som i hele teamets 2023-sæson.

I sidste års Miami Grand Prix sluttede Kevin Magnussen indenfor pointene på en 10. plads (og kvalificerede sig som P4) og med Haas' gode start på sæsonen, bør et lignende resultat ikke være helt urealistisk.

Læs mere & find tidsplan her


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Conrad Laursen
  • David Heinemeier Hansson
  • David Walther
  • Frederik Vesti
  • Jens Reno Møller
  • Johnny Laursen
  • Kevin Magnussen
  • Malthe Jakobsen
  • Michael Jensen
  • Michelle Gatting
  • Nicklas Nielsen
  • Sebastian Gravlund
  • Formula Racing
  • High Class Racing
  • Barber Motorsports Park
  • Miami
  • Paul Ricard
  • 28/04/24 - Barber Motorsports Park - IndyCar Series
  • 03/05/24 - Paul Ricard - Michelin Le Mans Cup
  • 05/05/24 - Miami - Formel 1 - FIA F1
  • 05/05/24 - Paul Ricard - ELMS
  •