(Foto: TCR Denmark)
Heat 2:
Kasper H. Jensen leverer denne gang en fænomenal start og flyver op på andenpladsen,
Gustav, som startede på pole, tager starten som nummer et, men lader hurtigt Kasper H.
Jensen gå forbi.
Det blev en knap så god start fra Mike Halder, som ender længere nede i feltet, han kommer
dog ud på en syvendeplads, efter det værste start-tumult er overstået. Herefter ligger feltet
som perler på en snor, mens Kasper hurtigt trækker fra.
Jacob Wunderov laver ligeledes en god start, men må dog overlade sin tredjeplads til Philip
Lindberg, som ender oppe bag Gustav Birch, alt imens Mike Halder klatrer stille og roligt op
gennem feltet, og med seks minutter tilbage ligger han på en femteplads.
Gustav Birch viser sig som en rigtig loyal teamkammerat og kæmper bravt med at holde
både Philip Lindberg og Mike Halder efter sig, mens Kasper H. Jensen kører sig længere og
længere frem. I det tiden går og sidste omgang indledes, får Mike Halder kørt sig forbi Philip
Lindberg og får travlt med at skulle forbi Gustav Birch, han bliver imidlertid benhårdt afvist,
indtil det ser ud til at Gustav tager farten af bilen og lader både Mike Halder og Philip
Lindberg gå forbi. Derfor ender heat 2 med Kasper H. Jensen på førstepladsen efterfulgt af
Mike Halder, Philip Lindberg og Gustav Birch.
Finaleheat:
I første startrække ligger Kasper H. Jensen og Mike Halder, med Kasper på pole. Regnen
drypper stadig en smule da starten går med Kasper H. Jensen og Mike Halder side om side
ind i første sving, Kasper trækker dog det længste strå og kommer først ud.
Feltet trækkes lige så stille og roligt ud og racerne fordeles efterhånden jævnt over banen.
Mike Halder jagter fortsat Kasper H. Jensen og de to er kørt fra resten af feltet.
Jacob Wunderov, der ellers har vist fine takter, er endt nede som nummer 11 foran Kim
König, med 10 minutter igen.
Med fem minutter tilbage af finaleheatet har Mike Halder stadig krog i Kasper H. Jensen og
trækker ham langsomt tættere og tættere på.
Alt imens ligger Malte Ebdrup og haler ind på Rene Povlsen, som igen ligger lige efter
Gustav Birch med et meget lille mellemrum. Malte Ebdrup får kørt sig helt op bag ved Rene
Povlsen, som skal til at se sig godt for i spejlene. Det samme skal Gustav Birch, som også er
under angreb fra Rene Povlsen.
Idet tiden løber ud og sidste omgang nærmer sig, kommer angrebet fra Mike Halder, som
går forbi og ud på sidste omgang ligger Mike fortsat forrest på trods af kontakt. Det ligner en
sikker sejr efter en vild duel mellem de to og Mike kan da også køre over stregen som vinder
af finaleheatet årets åbningsløb - inklusive to bonuspoints for at sætte hurtigste omgangstid.
De kører forbi det ternede flag foran Philip Lindberg på tredjepladsen, Michael Markussen på
fjerdepladsen og Silas Rytter som nummer fem, foran Jacob Mathiassen. Gustav Birch
ender på syvendepladsen med Rene Povlsen og Malte Ebdrup bag sig. Jacob Wunderov
slutter som nummer 10, Marco Dahl som nummer 11 og feltet rundes af med Kim König.
TCR Denmark Læs mere om: Padborg Park28/04/24 - Padborg Park - TCR Denmark |