Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Rally

Team Hyllinge Racing vandt DM1 Rally Yding

Dansk Super Rally 
21/04/24 

Sikke et rally for Team Hyllinge Racing; sikker sejr i klassen, 10’er generelt og hurtigst på alle prøver i klassen inklusiv SS8 løbets Powerstage, det var det optimale resultat, og John ’Lodsen’ Frederiksen var så tilfreds med dagen.
 

John, ”BMW’n ’etteren’ kørte bare fejlfrit, så de mange timer og totalrenoveringen i vintermånederne har båret frugt”.

”Rallyet var lidt specielt, vi startede ud i tørvejr, og undervejs haglede det, for så at slutte af med tørvejr, og prøverne passede både ’etteren’ og mig rigtigt godt, så JA, jeg er meget tilfreds”.

Næste rally, Rally Sønderjylland, der vil konkurrencen bliver større, da nogle af de hurtigste konkurrenter havde problemer til DM1 Rally Yding.

Prøverne i Yding var meget komprimeret, to forskellige hastighedsprøver, som begge blev kørt som rundbaner og gennemgående og vendt om, 8 prøver i alt på knap 90 kilometer hastighedsprøver, og servicepladsen lå lige imellem dem.

Teamets tre servicefolk, Anders, Kim og Emil servicerede bilen til UG, og manden i codriver sædet Brian ’Lille’ Larsen svar velforberedt, og leverede noterne som de nu engang skal, bare professionelt arbejde fra alle i teamet.

Sikke en fantastisk start, for Team Hyllinge Racing i DM-regi, nu skal bilen lige hjem og vaskes, spændes efter og have monteret den længe ventede nye kobling, som gør bilen endnu mere stabil.

Rally er fantastisk, især med sådan et resultat.

Resultat : rally-results.dk

/Allan POST


Læs mere om:
  • Yding
  • 20/04/24 - Yding - Dansk Super Rally - DM
  •