Hvad er det man har, i det her løb: En flok kørere, der efter den korte pause fra sidste sæson, nok ikke er vilde i varmen endnu, en flok biler der står og tripper i folden. Derudover er der alle os andre, som skal skrive om F1, massere kørerne, holde bilen samlet, lave mad og servicere folk.
Flokken af kørere: Der en, der ikke kan gøre det bedre end sidste sæson. Max Verstappen kan i teorien, læne sig tilbage og nyde livet. Men... han vil nok også gerne have en ekstra VM titel. I gamle dage, før verden gik amok, var det måske der han havde det svært: At vinde to år i træk, var en usandsynlighed. Fra 1959 frem til 1986 skete det ikke. Så kom Prost og vandt titler efter hinanden, så kom Senna og gjorde det samme. Så kom Schumacher og Häkkinen og gentog andres triumfer. I 2000 kom Schumacher æraen med fem titiler, så Vettel, så Hamilton og nu altså Verstappen. At vinde tre titler i træk er den nye normal. Hvis man skal bruge modellen til at fremskrive, så sker det sikkert igen. Fansene er delte: nogle synes godt om den hollandske verdensmester, andre ønsker ham hen, hvor peberet gror.
Hos Ferrari har man trukket overskrifter i optakten til sæsonen. Hamilton er på vej til hingsten, hvor man så kan konstatere at Sainz er på vej ud. Værd at bemærke at Hamilton bliver 40 næste gang. Og at Sainz ikke har ret meget at tabe i den kommende sæson. Hvis han gør det godt, så fint, dårligt... nå ja! Blive verdensmester? Super - men farvel alligevel... Sjældent har F1 været så fokuseret på at placere sig frem mod 2025 inden dette. Da Hill i foråret 1996 fik at, at der ikke var brug for ham i 1997, var det tidligt på sæsonen, men den var i gang. Frank Williams troede ikke på Hill - han havde bare været der og siddet i bilen - indtil 1996, hvor han skulle erstattes af Frentzen som blevet kurtiseret længe, fordi han lignede den næste store kører. Det var han bare ikke... Det samme kan ske for Hamilton, han er ikke ung, andre er bedre og mere tørstige og et år ude fremtiden ved ingen hvad der sker. Det er muligt at Hamiltons største succeser er fortid.
Generelt er teamsene ret åbne for øjeblikket. Ikke ret mange har kontrakter for '25. Så alle muligheder er åbne. Leclerc og Verstappen er låst til deres teams, men ellers er alt åbent. Forvent Silly Season starter tidligt, med nogle gedigne overraskelser... I løbet af sæsonen vil vi kigge på hvem der skal hvorhen og hvorfor.
Sainz er ligesom det oplagte på en der skifter hold næste år. Perez er en af kandidaterne til at følge efter. Ellers kommer resten af feltet, mere eller mindre sandsynligt.
Men inden pladserne til '25 bliver fordelt skal vi lige have kørt '25. At andre end Verstappen skulle gå med sejren virker uvirkeligt og meget spekulativt. Man håber på at sejren bliver mindre i år, at der køres mere om det og det ikke bliver ren paradekørsel. Hvis Red Bull rammer den rent, så burde Perez være selvskrevet til 2. pladsen. Med en indsats der ligger der hvor han gør nu, vil kontrakten ikke blive forlænget. Om han har det i sig, til at kunne udfordre Verstappen, er noget man må kigge på. Hvis ikke det bliver Perez, er toeren i VM et åbent spørgsmål: Det kunne være Norris, Piastri, Leclerc, Sainz, Russell, Hamilton. At de bliver nr. 2 til nr. otte i VM er oplagt. Men kvaliteten af løbene, det er noget andet.
Kvalitet og kvantitet -
Kvantitet har vundet. Lige siden Ecclestone fik kontrol med sporten, har den været underlagt et kvantitativt paradigme. Først ensrettede han holdene - ens biler, lige mange, antallet af løb steg fra en ti-tolv stykker til 23. Så kvantiteten har vundet. Men hvad med kvaliteten af det produkt man sælger? At der måske er lidt for mange løb kan kørerne blive enige om... det mangler tid til at nyde alt det man nu betaler for. Verstappen har været ude at sige, at der er nok løb. Den anden retning trækker liberty media, da en weekend uden F1, er en spildt weekend.
Men hvis man starter med løbene? Hvem skal være med? Hvem kan undværes? Antallet af biler ligger på 20; en eller to mere skulle være på vej. Ønsket om, at man ikke alle kvalificere sig, er der, men det virker ikke sandsynligt i denne verden, at teams vil bruge millioner, på ikke at køre. Det kunne være fint, hvis man havde 26 biler. Det vil give en bedre konkurrence. Kvaliteten af løbene hænger sammen med motoren. Alle de penge, der bliver spyttet ind i teamsene, skal gerne give placeringer. Kaos som i 70'erne er ikke ønskeligt i nutiden. Vi skal gerne tro på, at ham der vinder er hurtigst - så jo flere der gennemfører, jo bedre. Alle disse ting gør bare ikke noget godt for sporten.
Kaos ville være bedre. Biler der udgår, fordi det gør de. Kørere der vinder to gange og så bliver nr. 12 og 5 og? Lidt mere kaos, lidt mindre strømlinet.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Sakhir02/03/24 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1 |