Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

C1 Scandinavia

Masser af interesse for billig motorsport til Motorshow i Herning

C1 Scandinavia 
08/02/24 

Der var travlt på C1 Scandinavia's stand ved Motorshow, som blev afholdt i Messecenter Herning i weekenden.
 


(Foto: C1 Scandinavia)

Op til messen blev løbskalenderen for 2024-sæsonen offentliggjort, og med både sprintløb og langdistance på programmet fik det snakken i gang. Især økonomien for en sæson i en C1-racer blev mødt af løftede øjenbryn:

- Vi har haft en flot interesse fra både kørere i eksisterende klasser såvel som entusiaster, for hvem det pludselig er opnåeligt at køre racerløb på baner som Ring Djursland og Ring Knutstorp, fortæller Per Bernd, der blev mødt af mange nysgerrige spørgsmål weekenden igennem:

- Det kan være svært at begribe, at det kan være så billigt at komme i gang. Vores tal er baseret på vores egne data fra blandt andet to 24 timers-løb, så jeg tør godt stå ved dem. Og jeg tror, at vi fik vækket et par drømme til live på messestanden, siger han.


(Foto: C1 Scandinavia)

Visionen bag C1 Scandinavia er at skabe en økonomisk overskuelig indgangsvinkel til banesporten. Hvad enten man kommer fra gokart på hobbyplan eller som helt grøn entusiast - eller for den sags skyld ser klassen som et ekstra skud sjov og ballade ved siden af en mere professionel motorsportsindsats - skal C1S levere sjovt, underholdende og mindeværdig motorsport til et minimalt budget.

- Det er ikke noget problem at bruge mange penge på at køre racerbil. Vi prøver at gøre det muligt at få samme oplevelser for et lavere beløb, og det lader til at interessen er til stede, siger Per Bernd, som også havde mange spændende snakke med udøvere fra rallysporten.

Den første sæson i C1 Scandinavia starter 2. juni på Anderstorp i Sverige. Inden da er der mulighed for at testkøre en C1-racer på Padborg Park den 6. april. Tilmelding til dagen foregår til Per Bernd på telefon 5380 1093 eller email per@bmsport.dk.

Kim Gripping