(Foto: Grippo)
Det var lidt op ad bakke for Silas Rytter ved Night Race på Padborg Park for halvanden uge siden. Her led han først under et motorhavari og siden en kollision med en konkurrent, som kostede en potentiale topplacering i finaleheatet.
I denne weekend afslutter Silas sin debutsæson i dansk motorsports kongeklasse, TCR Denmark, og både han og Insight Racing er klar til at jagte endnu en topplacering i en sæson, hvor Silas har imponeret de fleste.
For selvom chancen for at tage U25-mesterskabet er tæt på usandsynlig har den 18-årige racerkører ikke tænkt sig at lave en rolig afslutning på sæsonen:
(Foto: Grippo)
- Nej for pokker, den skal have fuld gas! Jeg går efter at lave et virkelig stærkt resultat i weekenden, så ingen er i tvivl om at de skal passe på mig når vi kommer tilbage i 2024-sæsonen, lyder det selvsikkert fra Silas Rytter, der imponerede alle ved at tage den samlede sejr på Ring Djursland i foråret:
- Sidst, vi kørte på Jyllandsringen, var jeg ret tæt på en podieplacering, så jeg håber at vi kan fortsætte den gode udvikling i finaleweekenden. Det kunne være så fedt at tage en pokal mere sammen med Insight Racing-drengene som tak for en virkelig solid indsats i denne sæson!
Forud for weekendens finaleløb er Silas Rytter på andenpladsen i U25-mesterskabet med 19 point op til den førende. I den samlede stilling er sæbonitten på ottendepladsen med 29 point op til syvendepladsen.
Løbene i TCR Denmark kan ses live på DRTV og DR1 på søndag.
Rytter Motorsport Læs mere om: Silas RytterJyllandsringen01/10/23 - Jyllandsringen - TCR Denmark |