Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Eurocup-3

Sebastian Øgaard jagter sæsonens første sejr i Spanien

Eurocup-3 
22/09/23 

Sebastian Øgaard tager hul på anden halvdelen af årets Eurocup-3 og håber på sæsonens første sejr i femte afdeling af juniormesterskabet denne weekend.
 


(Foto: Dutch Photo Agency)

Efter en længere sommerpause er Sebastian Øgaard nu klar til at tage hul på sæsonens anden halvdel af Eurocup-3. Den 19-årige racertalent har motivationen i top efter at have sikret to podieresultater på Zandvoort i juli, og racerkøreren fra MP Motorsport er klar i mælet omkring ambitionerne for weekendens to ræs på spanske Circuito de Jerez.


(Foto: Dutch Photo Agency)

– Vi skal have en sejr med hjem. Jeg er treer i mesterskabet, og vi har stadig otte løb tilbage af sæsonen, men hvis vi skal bevare chancerne for et mesterskab, er det tid til at tage de sejre, vi indtil videre har været tæt på. Vi ved, at vi har farten til det, så udfordringen bliver at sætte det hele ordentligt sammen, køre nogle gode kvalifikationer ind og så ellers bære momentet videre til løbene. Udover dét, så glæder jeg mig enormt meget til at komme tilbage i bilen igen. Det har været en lang sommerpause, så jeg ser frem til at møde teamet igen og komme videre med arbejdet, lyder det fra Sebastian Øgaard.


(Foto: Dutch Photo Agency)

Femte afdeling af 2023-udgaven af Eurocup-3 blev skudt i gang med fire timers test fredag den 22. september. Den officielle træning samt første kvalifikation og ræs afvikles lørdag den 23. september, mens weekendens anden kvalifikation og ræs køres søndag den 24. september. Begge løb kan streames på YouTube.


(Foto: Dutch Photo Agency)


EUROCUP-3
TIDSPLAN – CIRCUITO DE JEREZ

Lørdag d. 23. september

09.45 – Practice #1 (40 min)
12.00 – Practice #2 (40 min)
14.15 – Qualifying #1 (20 min)
16.45 – RACE #1 (20 min)

Søndag d. 24. september
09.45 – Qualifying #2 (20 min)
12.45 – RACE #2 (30 min + 1 lap)

SE RACE #1 LIVE


SE RACE #2 LIVE

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Sebastian Øgaard
  • Jerez
  • 24/09/23 - Jerez - Eurocup-3
  •