“Det er jo langt fra et tilfredsstillende resultat med en sjetteplads i tidtagningen. Vi kæmper noget med det hele og der er meget arbejde foran os. Der er en eller anden ubalance i bilen, som vi skal have fundet en løsning på,” siger Jan Magnussen
Hverken Jan eller teamet har imidlertid givet op på projektet med at finde farten til lørdag aften og Jan Magnussen virker fortrøstningsfuld efter at have haft en udfordrende tidtagning: “Vi når helt sikkert et eller andet, men om vi lige finder den endelige løsning, må tiden vise. Vi har heldigvis en lang eftermiddag og en lang formiddag i morgen, hvor vi håber at kunne finde på noget godt.”
Night Race er ikke noget Jan Magnussen har deltaget i tidligere, men det er i den grad noget den prominente racerkører ser frem til.
“Jeg glæder mig meget til at opleve det, og man vil selvfølgelig gerne have en hurtig racerbil, men hvis det ikke lykkes at finde nok fart til at ligge i toppen, må vi køre løbet på en anden måde, hvor vi forsøger at hente så mange point hjem som muligt,” lyder det afslutningsvis fra Jan Magnussen.
Udover et fint resultat fra Kasper H. Jensen, bød tidtagningen også på en flot overraskelse fra Gustav Birch, der placerede sig som nummer fire i startrækken. Den unge racerkører ligger altså foran erfarne navne som Jan Magnussen, Martin Andersen og Mike Halder.
I hælene på Kasper H. Jensen ligger Michael Markussen som nummer to og Nicolai Sylvest som nummer tre, så der skal nok blive kamp om positionerne i morgen, når mørket begynder at sænke sig over Padborg Park.
Husk at du kan se med på DR2 lørdag den 16. September:
Heat 1 kl. 13:00 – 13:35 på DR2, DRTV App og DRTV
Heat 2 & 3 kl. 19.00-20.30 på DR2, DRTV App og DRTV
Link til DRTV: https://www.dr.dk/drtv/kanal/dr2_20876
TCR Denmark Læs mere om: Padborg Park16/09/23 - Padborg Park - TCR Denmark |