(Foto: Grippo)
Weekendens løb er ikke et hvilket som helst racerløb. Det årlige Night Race på Padborg Park er på plakaten, og det betyder at der køres racerløb indtil mørket er faldet på og festlighederne begynder udenfor banen.
Og det bliver med et voksent felt, når endnu en ny kører slutter sig til de andre talentfulde formelkørere. Den østrigske teenager Oscar Wurz kører sæsonen færdig med STEP Motorsport ved siden af Leo Robinson, der debuterede i forrige weekend. Samtidig er Morten Strømsted er tilbage i Team FormulaSport sammen med Mathias Bjerre Jakobsen, mens Theodor Jensen fortsætter sæsonen hos FSP.
Efter Ring Djursland har Magnus Pedersen meget at kæmpe for. Tekniske problemer var medvirkende til at han måtte overlade mesterskabsføringen til Mikkel Gaarde Pedersen, og med Padborg Park som hans absolutte hjemmebane, bliver det alt andet end en nem opgave at tage point fra ham i weekenden.
(Foto: Grippo)
Mathias Bjerre Jakobsen fik sin første heatsejr på Ring Djursland, og for hans vedkommende er ambitionerne også i den høje ende. Der skal et topresultat med hjem, så han fortsat har en chance for at slutte i mesterskabets top tre.
Sidste weekend bød på en imponerende debut til Lærke Rønn Sørensen, der i sin FSP-racer befandt sig blandt de fem hurtigste kørere i feltet. Hun kommer til Sønderjylland med mod på endnu mere - og dét bliver spændende.
I Formel 5-feltet er seks kørere til start, heriblandt også Jørgen Leerskov, der fik debut på Ring Djursland. Mads Hoe har forhåbentlig fået styr på mekanikken siden sidst, for ellers kan Oliver Kratsch for alvor stikke af i Formel 5-mesterskabet.
(Foto: Grippo)
Løbene i Formel 4 vises live på Youtube-kanalen Dansk Motorsport Live.
Formel 4 Danmark Læs mere om: Padborg Park16/09/23 - Padborg Park - Formel 4 DK16/09/23 - Padborg Park - Formel 5 |