Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Michael Christensen og Porsche klar til VM afdeling i Japan

FIA WEC 
07/09/23 

World Endurance ChampionshipMichael Christensen kører i weekenden 6. afdeling af VM for sportsvogne, FIA WEC, ved Fuji-bjerget i Japan. Som Porsche fabrikskører stiller Michael Christensen til start i Porsches hypercar Porsche 963, der deltager i den hurtigste klasse.
 


(Foto: Jan Kaiser)

Ialt 36 sportsvogne stiller til start i Japan og af disse er en tredjedel tilmeldt i den hurtigste klasse for Hypercars. Udover Michael Christensens Porsche 963 med startnummer 5, som han deler med amerikanske Dane Cameron og franske Frédéric Makowiecki, er endnu tre Porscher til start. Heraf er 2 privatanmeldte. De får modstand fra Le Mans vinderne Ferrari samt Toyota, Cadillac, Peugeot og Vanwall. Porsche har endnu ikke formået at finde farten til at kunne udfordre de hurtigste biler i kamp om sejren, men Michael Christensen og holdkammeraterne håber at bygge videre på de erfaringer, de har opnået siden sidste løb på Monza i juli.

Fuji-banen, der er placeret ved foden af det berømte bjerg, er den korteste bane på årets VM-kalender. Til gengæld byder banen på en langside på 1,5 km., hvor de nye hypercars opnår hastigheder på omkring 320 km/t. Banen byder på mange hurtige sving og 41% af banen afvikles med speederen helt i bund.


(Foto: Jan Kaiser)

"Det bliver godt, at komme tilbage efter en lang pause siden sidste løb på Monza" fortæller Michael Christensen fra Japan. "Vi har kørt en god test på Spa og vi lærer hele tiden mere om bilen. Jeg håber, vi er kommet tættere på vores konkurrenter, men jeg tror fortsat ikke vi er de hurtigste. De andre står heller ikke stille i deres udvikling, men bilen er blevet bedre at køre og giver bedre feedback til køreren, så jeg håber vi kan give lidt ekstra og forhåbentligt kæmpe om en placering på podiet. Men ved sidste løb på Monza kørte vi det perfekte løb med den perfekte strategi, men over distancen, var vi bare ikke hurtige nok. Så der er ikke tvivl om, at vi igen skal levere et perfekt løb, hvis vi skal kunne være med fremme".

Tidsplan

FIA WEC, 6. afdeling, 6 Hours of Fuji

Fredag den 8. september

1. træning kl. 4.00-5.30
2. træning kl. 8.30-10.00

Lørdag den 9. september
3. træning kl. 3.20-4.20
Kvalifikation Hypercar kl. 8.30-8.45

Søndag den 10. september
Løb kl. 4.00-10.00

Michael Christensen Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Fuji
  • 10/09/23 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  •