Mens nogle får nervøse trækninger over at køre på en bane, hvor der ikke er plads til fejl, glæder Silas sig til at køre på en bane, der stiller høje krav til køreteknik og koncentration:
- Det er nok det løb på kalenderen, jeg har set mest frem til. Sådan et byløb kræver at koncentrationen konstant er på 100 procent, og hvor de traditionelle baner har græs, grus og dækbarrierer til at tage slaget, er der kontant afregning i form af betonklodser, hvis man laver en fejl. Det bliver så intenst og udfordrende, at det er svært at forberede sig på, fortæller Silas begejstret.
- Jeg har været med som gæst flere gange, og udover selve racet er der også super meget gang i den med biludstillinger og festivalstemning. Det glæder jeg mig helt vildt til at blive del af, fortæller Silas.
(Foto: Grippo)
Den nordjyske racerkører er godt klar over, at det bliver en hård weekend, hvor han kører mod konkurrenter med flere års erfaringer med banen, men det tager han helt roligt:
- Det bliver en svær én, for næsten alle andre kender banen og har erfaringer med byløb i forvenen, mens jeg starter helt fra nul. Men jeg holder hovedet koldt og tager ét skridt ad gangen - og så satser jeg på at lande et godt sted blandt de 10 bedste når weekenden er omme, fortæller Insight Racing-køreren.
Løbene i TCR Denmark vises live på DRTV og DR1.
Rytter Motorsport
Læs mere om: Silas RytterBellahøj (Gadeløb)06/08/23 - Bellahøj (Gadeløb) - TCR Denmark |