I det sønderjyske indbyder Padborg Park til masser af gratis race her på falderebet inden sommerpausen - Det er med andre ord tid til en tur sydpå, hvor der er lagt op til en underholdende weekend med ræs i de historiske klasser, inklusive de store Youngtimer felter. Vi skal også opleve åbningsløbet for en af de mere nutidige klasser, det er endelig blevet tid til at se de fine biler i Special Saloon Car, slutteligt er der også programsat en afdeling med de to-hjulede MC klasser