Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC sport

Sæsonstart med verdenseliten for Oliver Svendsen

MC sport 
17/05/23 

Oliver Svendsen til sæsonstart i det internationale tyske mesterskab (IDM) SuperSport 300 på den tyske bane Sachenring i foregående weekenden.
Til sæson 2023 har Oliver skrevet kontrakt med det belgiske B.ART Racing team, hvor han fik mulighed for deltage i det internationale tyske mesterskab (IDM) SuperSport 300.
 


(Foto: CS-M RACING DENMARK)

Det var selvfølgelig med stor spænding, at det danske team ankom til første IDM-afdeling, og ikke mindst at vi fik lov til at møde det nye team.

Lørdag:
Allerede ved weekendens første tidskvalifikation var det tydeligt, at denne sæson bestemt ikke vil blive nem, og med rekord deltagelse af 7 kørere fra SuperSport 300 direkte fra verdensmesterskab, ville konkurrencen blive ekstrem hård.

Efter weekendens anden tidskvalifikation var en startplacering som 16 ud af det 33 kørere store felt ikke det vi havde håbet på, men dog stadig med tilfredshed for fremgangen som teamet- og Oliver viste.


(Foto: CS-M RACING DENMARK)

I weekendens første løb kom Oliver godt med fra start, og det store felt blev hurtigt delt i flere grupper.

Første gruppe bestod af de 7 verdensmesterskabs-kørere og næste gruppe, hvor Oliver befandt sig, bestod blandt andet af sidste års IDM mesterskabsvindere.

Efter et tæt race, hvor Oliver flere gange havde ført gruppen, blev kampen om 8 pladsen afgjort i sidste sving. Oliver og en modstander stødte i kampens hede uheldigvis sammen, og selvom det lykkedes Oliver at holde cyklen på hjulene, var modkøreren desværre ikke lige så heldig og styrtede, heldigvis uden skader.

Oliver måtte tage til takke med en 12. plads i årets første løb med ca. 16 sek. til vinderen.
Hændelsen i sidste sving fik desværre store konsekvenser for weekendens andet løb…


(Foto: CS-M RACING DENMARK)

Søndag:
Løbsledelsen valgte at tildele Oliver et ”long-lap” som straf for hændelsen i lørdagens løb, som vil give Oliver et betydeligt tidstab i løbet om søndagen.

Weekendens andet løb blev en gentagelse, da feltet hurtigt blev opdelt i grupper, og igen med frontgruppen bestående af verdensmesterskabs-kørerne. Efter Oliver havde taget sin straf, befandt han sig desværre i løbets tredje gruppe, hvilket gjorde det meget svært for ham, at kæmpe sig op til de forankørende, og måtte tage sig til takke med en lettere skuffende 16. plads.

Oliver udtaler:
”Selvfølgelig havde jeg håbet på en top-10-placeringer, men jeg må også indrømme at feltet aldrig har været så hårdt. Til gengæld giver det mig en fantastisk mulighed for at måle mig og lære fra verdenseliten, så der skal bare presses på, så skal resultaterne nok komme.”


(Foto: CS-M RACING DENMARK)

Næste gang at Oliver skal på cyklen igen bliver til Classic TT - Ring Djursland & Classic Motor Event Ebeltoft i den kommende weekend på sin Kawasaki ZX-6R i superSport 600.

CS-M RACING DENMARK


Læs mere om:
  • Oliver Svendsen
  •