Bedste danskere efter dagens fire specialetaper er fortsat Per Vilslev, Hillerød og Erik Andersen, Virum/Kolding i Opel Kadett GT/E fra 1978. De er rykket frem fra nr. 32 til nr. 25 ud af 255 mandskaber, der stadig er med i det hårde rally.
Vilslev og Andersen (Foto: Torben Weber Andersen)
Søn/far-holdet Kenneth Kruse Simonsen, Charlottenlund, og vinderen af løbet i 2002, Otto Kristensen, Tune, i Lancia Fulva HF fra 1968 er rykket frem fra nr. 56 til 33.
Kruse Simonsen og Kristensen (Foto: Torben Weber Andersen)
Begge disse to mandskaber har fine chancer for at placere sig i top 20 i det endelige resultat.
De øvrige danske placeringer er:
85: Jan Østergaard og Mette Rygaard, Juelsminde, i Porsche 924 Turbo fra 1979. De er rykket op fra nr. 138.
Østergaard og Rygaard (Foto: Torben Weber Andersen)
92: Søren Bunk Jensen og Jakob Knudsen, Skanderborg, i Porsche 911 SC fra 1978. De er rykket op fra nr. 112. På en af dagens specialetaper blev de nr. 9.
Bunk Jensen og Knudsen (Foto: Torben Weber Andersen)
113: Henrik Bjerregaard, Monaco, og Jaromir Svec, Tjekkiet, løbets vindere i 2020, i Ford Escort RS 2000 Mk II fra 1979. De er rykket op fra nr. 126.
Bjerregaard og Svec (Foto: Torben Weber Andersen)
115: Lars Hindsgaul, Assens, og Arne Pagh, Strib, i Fiat 128 Coupé fra 1972 fra 1979. De er rykket ned fra nr. 101. Arne Pagh blev nr. 10 i løbet i 2010. På en af dagens specialetaper blev de nr. 7, men på en anden blev holdet ramt af instrumentfejl, hvad der kostede meget tid.
Hindsgaul og Pagh (Foto: Torben Weber Andersen)
139: Debutanterne Arne Fasberg, Karlslunde, og Bent Fasberg, Tune, i Hillmann Avenger fra 1973. De er rykket fire pladser ned fra nr. 135.
Fasberg og Fasberg (Foto: Torben Weber Andersen)
147: Hans Kolby, England/Lem, og Poul Erik-Hansen, Lystrup, Lancia Fulvia 1600 HF fra 1971. De er rykket op fra nr. 173. På en af etaperne har de været i top 10, men tekniske problemer fra lørdag har sat dem tilbage i den samlede stilling.
Kolby og Hansen (Foto: Torben Weber Andersen)
Flere af søndagens bjergprøver var dækket af sne, en af dem i en grad, så arrangørerne kaldte forholdene ”extraordinaire.” Mandag køres en lang etape i bjergene øst for Rhônefloden med etapemål i Valence.
Rallye Monte-Carlo Historique er ikke et hastighedsrally, sådan som løbets udgave for moderne biler er, men et pålidelighedsrally, hvor det gælder om mest præcist at overholde en gennemsnitshastighed på ikke over 50 km/t. På snedækkede bjergveje er det dog umuligt for alle deltagere, der bliver kørt stærkt i bjergene. Løbet slutter onsdag morgen den 1. februar i på Formel 1-banen i Monaco.
Michael Eisenberg Se alle løbets resultater her: https://rallyliveresults.com/historique/ Læs mere om: Monte Carlo01/02/23 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique |