(Foto: Inception Racing / Bob Chapman, Autosport Image)
Frederik Schandorff tager den kommende weekend hul på sin første fulde sæson i det amerikanske sportsvognsmesterskab, IMSA WeatherTech SportsCar Championship, som traditionelt åbnes med et af årets højdepunkter, 24-timersløbet på Daytona International Speedway i Florida.
(Foto: Inception Racing)
Danskeren stiller for andet år i træk op med det amerikanske McLaren-team Inception Racing i GTD-klassen og skal dele sin McLaren 720S GT3 med amerikanske Brendan Iribe, britiske Ollie Millroy og tyske Marvin Kirchhöfer.
Med mere end 20 biler til start til er GTD-klassen løbets største klasse, og med topteams supporteret af ikoniske mærker som Porsche, Ferrari og Aston Martin er den muligvis også den hårdeste. Men efter gode takter i sidste uges officielle testweekend, Roar before the Rolex 24, er Schandorff positiv forud for den store udfordring.
(Foto: Inception Racing / Bob Chapman, Autosport Image)
– Jeg synes, vi er ret godt med. Vi havde en god testweekend i sidste uge, hvor vi fik gennemført vores program og sluttede sekser i kvalifikationen. Så farten er god, men vigtigst af alt føler vi, at vi har en stærk bil og at teamet er enormt godt forberedt. Hvis vi har de ting på plads og samtidig kan undgå teknisk bøvl som sidste år, da vi fik et problem med en bremse, mens vi førte løbet, så er det sådan set bare op til os fire kørere at gøre vores arbejde. Når dét er sagt, så kan alt ske på Daytona, og det er netop derfor, det er et løb, som alle gerne vil vinde, forklarer Frederik Schandorff.
(Foto: Inception Racing / Bob Chapman, Autosport Image)
I alt 61 biler fordelt på fem klasser stiller til start i 2023-udgaven af Rolex 24 at Daytona, som flages grønt lørdag den 28. januar klokken 13.40 lokal tid – det er klokken 19.40 i Danmark. Løbet transmitteres live på Viaplay.
(Foto: Inception Racing / Bob Chapman, Autosport Image)
Rolex 24 at Daytona – Tidsplan – Daytona International Speedway
Fredag 27. januar
11.20 AM (17.20) – Practice #4 (90 min)
Lørdag 28. januar
01.40 PM (19.40) – RACE (24 hours)
Følg med på Livetiming
(Foto: Inception Racing / Bob Chapman, Autosport Image)
Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Frederik SchandorffDaytona29/01/23 - Daytona - IMSA |