VG Racing med dobbelttriumf til 1 afd. af Porsche Esport Carrera Cup Danmark
Porsche Esports Carrera Cup Denmark 13/01/23
VG Racing kan efter PECCDK Round 1. powered by Vandel Gokart allerede fejre sæsonens første triumfer. Mathias H. Jensen tog en P2 for VG RACING Asetek SimSports, imens Lucas Daugaard sluttede lige efter på en P3 til VG Racing Sparco Vandel.
Allerede i kvalifikationen bar vores forberedelser frugt, da VG Racing var repræsenteret med 4 mand i top 10.
Mathias H. Jensen og Lucas Daugaard. (Foto: VG Racing Esport)
Akademikørerne gjorde også en flot debut, hvor Rasmus Christensen satte P8 i kvalifikationen og hurtigste omgangstid i Race 1. Frederik Sørensen kørte stabile point hjem med P17 og P18 i de to løb. Nicklas Simonsen var med helt fremme på en fornem P7 i Race 2 og stod måske for løbets flotteste overhaling – døm selv 1:21:20 inde i klippet. Dejligt at arbejdet med de unge talenter bærer frugt og løfter dem til personlig succes.
Samlet set er Asger Horn Radsted fra VG RACING Sparco Vandel på en stærk 4. plads i mesterskabet, efter P6 og P5 i første rundes to løb, imens han sammen med sin makker Lucas Daugaard ligger P3 i det samlede mesterskab. VG RACING Matech Systems med Nicklas Simonsen og Mathias Dall ligger P4 i holdmesterskabet.
Se eller gense løbet præsenteret af ESR - Esport Racing her: