(Foto: Porsche Motorsport)
Bastian Buus er et skridt nærmere drømmen om en karriere som fabrikskører hos Porsche. Den 19-årige racerkører er nemlig blevet udtaget til den eksklusive Porsche Junior Shootout, der traditionelt afholdes som afslutning på sæsonen. Formålet er at udpege den næste Porsche Junior Driver, og kandidaterne – som er udvalgt blandt de unge Porsche Carrera Cup-kørere, som har præsteret bedst i 2022 – skal gennem øvelser både på og udenfor racerbanen og testes såvel fysisk som mentalt og mediemæssigt.
(Foto: Porsche Motorsport)
Bastian Buus er blevet nomineret af Porsche Carrera Cup Deutschland efter en sæson, hvor danskeren enten har været på podiet eller vundet løb i hvert af de tre officielle Porsche-mesterskaber, Carrera Cup Deutschland, Carrera Cup France og Mobil 1 Supercup. Ikke mindst sikrede Buus også rookiemesterskabet i Supercup.
| | | | | | (Foto: Porsche Motorsport) |
– Jeg er enormt stolt og megaspændt over at være udpeget til shootouten. Det følger min ambition om at blive den næste juniorkører og er et vigtigt skridt i min drøm om en dag at blive officiel fabrikskører hos Porsche. Det bliver en spændende og anderledes proces, hvor det ikke kun handler om at være hurtig i en racerbil. Jeg tror på, at jeg har dét, som skal til for at komme videre, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Stor til mine to teams, Allied-Racing og Lechner Racing og ikke mindst alle mine partnere og sponsorer, lyder det fra Bastian Buus.
Bastian Buus Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Bastian Buus |