(Foto: Porsche Motorsport)
Han sluttede blot to point fra top-tre i Porsche Carrera Cup France for en uge siden, og nu er Bastian Buus klar til at tage revanche. Den 19-årige racerkører fra Kolding stiller den kommende weekend op til finalen i det tyske Porsche-mesterskab, hvor han holder en fjerdeplads i mesterskabsstillingen efter syv afdelinger og 14 løb. Buus har været på podiet seks gange i årets udgave af den benhårde tyske mærkeserie, hvor danskeren deriblandt har sikret en løbssejr.
(Foto: Porsche Motorsport)
– Der er ikke så meget andet at sige til finalen, end at planen er at slutte sæsonen på podiet. Det har været en vild sæson med tre forskellige mesterskaber og 19 løbsweekender indtil nu. Jeg havde en god weekend på Sachsenring i seneste afdeling, hvor jeg rykkede tættere på mesterskabspodiet. Der er 25 point at køre om i hvert ræs, og vi har to styks denne weekend. Lige nu er jeg 15 point fra tredjepladsen og 20 point fra andenpladsen, så der er muligheder. Den skal have fuld gas, og så krydser vi ellers bare fingre for, at denne weekend bliver en af de gode. Dét vil være en fed afslutning på året, lyder det fra Bastian Buus.
(Foto: Porsche Motorsport)
Finalen i Porsche Carrera Cup Deutschland skydes i gang med træning fredag den 21. oktober, mens kvalifikation og første løb afvikles lørdag den 22. oktober. Andet og sidste løb køres søndag den 23. oktober. Både kvalifikation og ræs kan følges live på YouTube.
(Foto: Porsche Motorsport)
Porsche Carrera Cup Deutschland – Tidsplan – Hockenheim
Friday 21 October
15.10 – Practice (60 min)
Saturday 22 October
09.30 – Qualifying (35 min)
14.40 – RACE #1 (30 min)
Sunday 23 October
14.50 – RACE #2 (30 min)
Follow LIVE: youtube.com/c/PorscheCarreraCupDeutschland
Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Bastian Buus |