Lørdagens første ”free pratice” viste da også at både Magnus og Clio var 112% klar, selvom det stadig var fugtigt blev der kørt nogle rigtig gode tider, og alle data på bilen viste også at den var i topform.
Desværre blev Q1 ikke som forventet… I føring og med 1 omgang tilbage mister Magnus power og vælger at udgå, dog forventede vi ikke den helt store fejl, da der ikke var kommet nogle fejl til Magnus på dashboard, og det viste sig heldigvis også kun at være en trykslange til turboen som var skudt af, så teamet var hurtigt klar til Q2 igen.
I både Q2 & Q3 bliver Magnus 2'er efter Dennis Rømer i VW Polo.
”Det var en rigtig skidt start på dagen at udgå i Q1, men det motiverede mig endnu mere, da alle 3 kvalifikationsheat tæller til startplaceringen i finalen, og mine tider viste da også at jeg godt kunne kæmpe med om sejren” siger Magnus Dall.
Magnus skulle starte P4 i finalen, og efter første sving kommer han ud som 2'er, efter Dennis Rømer, og de har en fantastisk fight, indtil Dennis Rømer kikser noget gearskift og senere også har en afkørsel, så Magnus overtager føringen, og den afgiver han ikke igen, så en rigtig flot sejr er i hus.
”Et par omgange inde i heatet bliver jeg lidt hurtigere end Dennis Rømer, men kan ikke helt ”lukke hullet”, men kommer forbi da han begynder at tabe fart, og laver et par kørerfejl, så herligt med en sejr, og bilen kører bare perfekt”, siger en glad Magnus Dall
Søndagens løb bliver næsten en gentagelse af lørdagens løb, Magnus bliver 3 i Q1 – 1 i Q2 – 1 i Q3, så Pole Position til finalen var sikret.
Desværre vælger Magnus et forkert startprogram så starten ikke er optimal, så efter første sving er han på en 3'er, efter svenske Stefan Kristensson og Dennis Rømer. De 3 er stukket af og har en herlig dyst, og da Dennis Rømer får motorfejl kan Magnus køre over stregen som en flot 2'er.
”Det har været en fantastisk weekend, og lige nu er jeg ked af at sæsonen er slut” siger Magnus, og fortsætter, ”Jeg har fået rigtig godt styr på Clio'en og kører også den hurtigste heattid i de 2 løb, så for min skyld kunne vi godt forlænge sæsonen, men måske teamet godt vil have lidt ro til at få bilen klar til 2023”, smiler en meget tilfreds Magnus Dall.
Dall Racing Læs mere om: Magnus Dall |