Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Kevin Magnussen efter Italiens Grand Prix: Det var ikke en god dag

Formel 1 
12/09/22 

Kevin Magnussen sluttede Italiens Grand Prix på en 16. plads efter et løb, hvor danskeren blev skubbet af banen under starten og måtte gennemføre Monza-løbet med en beskadiget racerbil.
 


(Foto: Haas F1 Team)

Kevin Magnussen startede stærkt fra en 16. plads på medium-dæk, men blev i første sving ramt bagfra af en Alfa Rome-racer, hvilket sendte danskeren udenfor banen. Magnussen returnerede straks til løbet, men en skadet diffuser kostede performance resten af grandprixet, og derudover blev Haas-køreren tildelt en tidsstraf.


(Foto: Haas F1 Team)

Kevin Magnussen pittede for et sæt hard-dæk på omgang 24 og skiftede til soft-dæk på omgang 48. Det 53 omgange lange grandprix blev imidlertid afsluttet bag en safetycar, og Magnussen kørte i mål på en 16. plads.


(Foto: Haas F1 Team)

– Det var bare ikke en god dag. Jeg havde kontakt med Bottas lige efter starten. Jeg blev ramt bagpå, diffuseren blev skadet, og derfra havde jeg ikke den samme performance i bilen, som jeg havde haft tidligere på weekenden. Jeg ved ikke, hvor meget vi reelt mistede på skaden, men det var uanset hvad ikke en god dag. Vi vidste, at Monza ville blive en udfordring. Banen i Singapore virker til at passe bedre til vores bil, så dét ser jeg frem til, lyder det fra Kevin Magnussen.


(Foto: Haas F1 Team)

Næste opgave for Kevin Magnussen og resten af Haas F1 Team er Singapores Grand Prix, som afvikles den 30. september til den 2. oktober.


(Foto: Haas F1 Team)

Kevin Magnussen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Haas F1
  • Monza
  • 11/09/22 - Monza - Formel 1 - FIA F1
  •