John Frederiksen og Thomas Holm Hansen er race ready til DM4/Au2Parts Sydhavsrally, med base i Nykøbing Falster.
Herfra skal der køres 5 forskellige rene asfaltprøver, de skal køres to gange hver, i alt 135 kilometer hastighedsprøver, fordelt på Lolland og Falster.
ALLE PRØVERNE skal køres på lørdag den 10. september, og om fredagen køres der noter og laves teknisk kontrol af bilen og licens kontrol for mandskabet.
På lørdag er prøverne af hurtig karakter, og der er to helt nye prøver som ikke er kørt før, men prøvernes karakter passer godt til den hurtige BMW, fladt terræn med hurtige sving kombinationer.
TEAMET har klargjort bilen hjemme på værkstedet, med ny kobling og ellers normal klargøring, og vigtigst af alt, grunden til den defekte kobling til rallysprintet i Juelsminde er fundet og udbedret OG opgraderet.
TEAM HYLLINGE RACING, med John ’Lodsen’ Frederiksen/Herlufmagle bag ruskindsrattet og Thomas Holm Hansen/Hyllinge i navigatør sædet, i den krasbørstige BMW M1 er som sagt klar på opgaven, game planen er fuld gas men med det i mente at det er de andre i klassen som må byde op til dans, og John er klar til en tango, men de to herrer i den iltre BMW håber at stå øverst på podiet først på aftenen i Nykøbing.
Ses vi, det tror jeg nok at vi gør, WRoooom.
Yderligere info om Sydhavsrally kan findes her:
- https://rally.dk/resultat/dsr/dsr.htm
- https://www.sydhavsrally.dk/
- https://www.rallyresult.dk/
- https://www.sydhavsrally.dk/deltager/doc/bulletin1/Entry_List.pdf
Allan POST
Læs mere om: Nykøbing F10/09/22 - Nykøbing F - DM Rally - DM |