Det viste sig at det skulle gå både op og ned for de tre chauffører. Kvalifikationen gik faktisk rigtig godt med en placering som nummer fire, fem og seks, hvilket de tre var glade for.
Peter Obel i Opel Kadett nr. 112. (Foto: Motorsporten.dk)
Publikum var meget interesseret i de mange ældre biler, man hørte ting som, "ååå jeg tog kørekort i sådan en" eller "sådan en havde vores nabo"
(Foto: Motorsporten.dk)
Weekendens første løb gik rigtig godt for både Morten og Peter, som begge kørte sig en placering frem. Søren havde lidt tekniske problemer og sluttede tre placeringer efter sin startplacering.
Søren Bøgeskov i Volvo 240 Turbo. (Foto: Motorsporten.dk)
Andet løb skulle vise sig at blive noget rod. Peter Obels kobling drillede ham og han fik ikke mulighed for at fuldføre løbet. Morten havde et uheld med en konkurrent og bliver idømt en strafbane for det.
Efter strafbanen var blevet udført ligger Morten bag Søren, som så lige snitter den københavnske beton. Da Søren taber lidt fart kommer Morten til at ramme Søren, og får derfor en udelukkelse. “Der var ingen vej uden om da han ramte betonen” fortalte Morten efter løbet.
Morten Eriksen i Opel Kadett nr. 48. (Foto: Motorsporten.dk)
Weekendens finaleløb skulle vise sig at ende meget forskelligt. Peter og Søren kom ikke rigtig i gang med løbet før det var slut. Morten Eriksen skulle starte som nummer sytten og det var langt nede i feltet.
(Foto: Motorsporten.dk)
Morten vidste han skulle satse. Det havde regnet lidt og banen var ved at tørre op, men ikke helt. Morten stillede som en af de få på regnvejrsdæk og det skulle vise sig at være et klogt valg. Da løbet sluttede var Morten nummer fem!
(Foto: Motorsporten.dk)
“Vi har haft det helt vildt sjovt, når bilerne kørte. Vi har haft noget fedt race alle tre og vi skal køre noget mere historisk race “ fortæller Morten Eriksen efter CHGP weekenden.
nymarkracing@gmail.com
Selch
Læs mere om: Nymark RacingBellahøj (Gadeløb)07/08/22 - Bellahøj (Gadeløb) - Historisk |