(Foto: Marco Meumann/Team Engstler)
Han tager derfor ikke blot til Red Bull Ring i Østrig med en frisk heatsejr og to pole positions i bagagen - han kommer også til Østrig som mesterskabsførende.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage. Det hele var meget nyt, da vi kom til Red Bull Ring sidste år, og selv om vi ikke rigtigt knækkede koden til at køre virkelig stærkt den weekend, så lærte vi meget, som jeg også håber, vi kan gøre brug af denne gang, forklarer Martin Andersen.
Østrigske Red Bull Ring kender de fleste formentlig fra Formel 1, og netop banens udformning udgør en ganske særlig udfordring, når man kører i TCR Germanys standardvogne. Bremser og dæk er under enorm belastning takket være de høje hastigheder og store langsider. Og derfor er det altafgørende, at man kører klogt, slår Martin Andersen fast:
- Red Bull Ring er sindssygt hurtig. Du er hele tiden afhængig af, at du kan stole 100 procent på din bil, og der var jeg bare ikke rigtigt, sidste gang vi kørte der. Den tillid virker til at være en del bedre nu. En anden faktor er, at jeg får 40 kilos strafvægt med denne gang, så uanset hvad skal der kæmpes hårdt og køres klogt, hvis det skal gå op i en højere enhed, vurderer han.
(Foto: Marco Meumann/Team Engstler)
Martin Andersen og Team Engstler kørte også på Red Bull Ring i 2021, og viborgenseren håber at kunne nyde godt af de kombinerede erfaringer fra sidste år samt de nye racere fra Honda, som Team Engstler kører med i år. Udgangspunktet er i hvert fald godt, konstaterer han:
- At komme til Red Bull Ring i føring for mesterskabet er i hvert fald et stærkt udgangspunkt. Vi skal forsøge at forsvare mesterskabsføringen og forhåbentligt udbygge den. Det er helt afgjort målet, afrunder Martin Andersen.
Weekendens to løb fra Red Bull Ring i ADAC TCR Germany kan som vanligt følges online - det sker på www.adac-motorsport.de og på www.motorsport.tv.
Niklas Majgaard
Læs mere om: Martin AndersenTeam Engstler MotorsportRed Bull Ring22/05/22 - Red Bull Ring - TCR Germany |