Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Frederik Schandorff sikrede point i European Le Mans Series-debut

ELMS 
18/04/22 

Frederik Schandorff sluttede sæsonpremieren på European Le Mans Series på en femteplads i GTE-klassen – og sikrede dermed en god portion mesterskabspoint i debutløbet.
 


(Foto: MPS Agency)

Frederik Schandorff lykkedes med at hente mesterskabspoint i sin debut i European Le Mans Series, som havde sæsonpremiere på Paul Ricard påskedag. Det var tredje weekend i træk med et langdistanceløb til Schandorff, men trætheden havde endnu ikke meldt sig for danskeren, som kørte et stærkt ræs på den franske Formel 1-bane. Schandorff overtog den gule Ferrari 488 GTE #57 fra teamkammeraten Takeshi Kimura, som havde startet det fire timer lange løb på en niendeplads – og afleverede den sin anden teamkollega, danske Mikkel Jensen, på en syvendeplads.


(Foto: MPS Agency)

– Vi kørte et godt rent og stabilt ræs, og selv om vi manglede lidt tempo i forhold til Porsche på langsiderne, så var farten generelt god, og teamet leverede en stærk indsats i pitlane. Men desværre fik vores konkurrenter et gratis pitstop under en safetycar i begyndelsen af løbet, og samtidig ramte løbets sidste full-course-yellow på et uheldigt tidspunkt i forhold til vores strategi. Var det ikke sket, vil jeg mene, at vi havde kæmpet med om et podieresultat til sidst. Men vi fik nogle gode point med hjem, og generelt har det været en fed oplevelse for mig at prøve GTE-bilen. Vi havde et godt samarbejde i teamet og har rykket os meget på ganske få dage. Vi skal nok blive hurtigere i løbet af sæsonen, og vi har bestemt potentiale til at rykke et par pladser frem i næste afdeling på Imola, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: MPS Agency)

Næste opgave for Frederik Schandorff bliver imidlertid IMSA-løbet på Laguna Seca Raceway i Californien den 29. april til 1. maj, hvor han stiller op med McLaren-teamet Inception Racing. Anden afdeling af European Le Mans Series afvikles på den italienske Formel 1-bane Imola den 13.-15. maj.


(Foto: MPS Agency)


(Foto: MPS Agency)


(Foto: MPS Agency)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Paul Ricard
  • 17/04/22 - Paul Ricard - ELMS
  •