Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Fisichella kan stadig vinde

Formel 1 
09/04/03 

FIA har oplyst at resultatet af det brasilianske Grand Prix ikke er endeligt. I en pressemeddelelse fra FIA bliver det oplyst at der er kommet nye oplysninger i "sagen".
 

Ifølge skrivelsen har FIA modtaget beviser som kunne antyde at Giancarlo Fisichella påbegyndte sin 56. omgang før løbet blev stoppet. Hvis man kigger lidt tilbage på hændelsesforløbet, så sker der det at Mark Webber kører i muren på langsiden, hvorefter der bliver givet besked om at der kommer safety-car. Fisichella kommer forbi, og må køre langsomt forbi, og kort tid kommer Raikkonen den samme vej. Der går dog nogle sekunder inden Fernando Alonso kommer bragende - og derefter påkører det vragdelene. Sekunderne efter bliver der flaget med rødt.

Og så er spørgsmålet om Fisichella ikke på dette tidspunkt, måske kun med et par få sekunder, har påbegyndt sin 56. omgang. Hvis det er tilfældet skal der tælles tilbage til omgang nummer 54 - og her var det Fisichella der var foran Raikkonen.


Giancarlo Fisichella kan måske alligevel få sejren - det afgør FIA på fredag
(Foto: Jordan)

Den brasilianske løbsledelse får mulighed for at forklare hvordan de er nået frem til resultatet, og det bliver på et møde der findes sted på fredag klokken 11.00 i Paris.

Benji