Med kæmpe opbakning fra vore sponsorer lykkedes det at få budgettet på plads. Der blev indkøbt en Peugeot 208 R5 som lige havde vundet det tyske mesterskab for Peugeot Tyskland i 2018.
Men lige meget, hvor godt man planlægger tingene, så er man ikke herre over alting. På vej hjem fra Tyskland, med Peugeot'en i traileren, kunne vi på nettet læse, at der i 2020 ikke ville blive kørt VM rally i Tyskland.
Og da vi i foråret 2020 skulle køre den første rallytest, blev den med 3 dages varsel aflyst pga. Corona.
Modsat mange andre lande, lykkedes det at få en rallysæson op at stå i Danmark. Rallysæsonen blev dog reduceret til 4 afdelinger. Så for at give vores sponsorer, hvad der var aftalt, besluttede teamet, at Martin Johansen og Finn Thomsen skulle køre DM i teamets Peugeot 208 R5. Samtidig fandt Kim Boisen og Louise Christiansen BMW’en frem igen, og vi havde en fantastisk sæson.
I 2021 fortsatte Martin Johansen i teamets Peugeot 208 R5, nu med Dan Johannsen som co-driver, og Kim Boisen i BMW’en, nu med sin datter, Emilie Boisen, som co-driver.
Kim Boisen og datter Emilie Boisen der giver alt i deres lynhurtige baghjulstrækkene BMW.
”Jeg er utrolig stolt af, hvad vi har opnået de sidste 2 år. Vores målsætning var at vinde DSR og det lykkedes allerede det første år. Begge rallybiler er kommet i mål til alle løb, og det er takket være de dedikerede folk vi har i teamet!
Selvom 2021 har været et rigtig hårdt år, hvor Emilie startede fra 0, så er det helt vildt, at det lykkedes os at vinde DM sammen.
Jeg kunne ikke på nogen måde, give hende bedre minder med hendes far for resten af livet. Vores lille team er beviset på, at med de rigtige mennesker, hårdt arbejde og dedikation så kan man realisere sine mål.
Men det har også været to hårde år med meget arbejde. Der er gået meget tid med at pleje sponsorer og det kæver også mange timer i værkstedet at holde to biler konkurrencedygtige hele tiden. Derfor er der brug for at geare lidt ned.” fortæller en stolt teamchef Kim Boisen
Kim Boisen og Emilie Boisen sammen med deres team for BMW´en, fv Jacob, Higgens og Kenneth.
Martin Johansen stopper på toppen
”Da vi startede Peugeot R5 projektet for to år siden, var det også med en klarhed om, at det ville blive mine sidste år som aktiv topkører i dansk rally. En beslutning jeg i dag kan mærke er den rigtige, men også underlig eftersom jeg har været med i gamet siden 1997. Jeg startede min rallykarriere i en hjemmebygget Escort mk2. Boisen ringede til mig 1999 og spurgte, om jeg ville under hans vinger for at hjælpe mig frem i rally. Kim lærte mig alt om en rallybil og at tænke rally 24/7. Det har siden givet os det bedste venskab, samt en masse fede uforglemmelige oplevelser - TAK.
Jeg har altid syntes, at hvis man som sportsmand kan stoppe på toppen er det bedst. Som vinder af Dansk Super Rally i 2020 og nr. 2 i 2021 samt generelle vinder af den sidste DM-afdeling vi kørte føler jeg, at tidspunktet er helt rigtigt.
Jeg vil gerne takke alle som har hjulpet og bakket mig op gennem årene; løbsledere, officials, rallykollegaer og rallyfans. Tak skal I have for nogle uforglemmelige oplevelser.”
Martin Johannsen slutter sin karriere på toppen og vinder sidste afdeling af det danske mesterskab i rally sammen med Dan Johannsen.
Målsætning for Boisen Motorsport 2020/2021: Vinde DSR
Opnået:
2020: Martin og Finn vinder guld i DSR og sølv i klassen. Kim og Louise vinder sølv i DSR og guld i deres klasse.
Martin og Finn bliver årets rallyteam 2020.
2021: Martin og Dan vinder sølv i DSR og sølv i klassen. Kim og Emilie bliver nr. 4 i DSR og vinder guld i deres klasse.
I ønskes alle sammen en glædelig jul og et rigtigt godt nytår
Team Boisen Motorsport
Læs mere om: Dan JohannsenEmilie BoisenKim BoisenMartin Johansen |