Formel 1 05/09/21
|
|
Udramatisk affære på tilbagevendte Zandvoort At Verstappen ville vinde foran sit begejstrede, var nærmest så forventet, at alle andre resultater, ville have virket som den forkerte slutning på en film. Men at løbet som helhed var en skuffende procession stod ikke skrevet i den optakt, som de frie træninger og kvalifikationen gav. Ingen uheld, ingen røde flag, ingen SC - og ikke rigtig nogen der gjorde noget specielt. |
Groft sagt, kan man sammenligne løbet i Holland, med løbet i Belgien. Stort set hele vejen igennem sluttede folk, hvor de startede. Et løb bag en SC i forhold til faktisk at køre ræs, gav ikke den store forskel. Først på de sekundære pointplaceringer, var der små ændringer. Primært var det Giovinazzi, der endte langt uden for pointene, der gav en åbning for at folk kunne rykke op. Alonso var manden, der som sådan klarede sig bedst. Dels ved at komme foran holdkammerat Ocon i starten af løbet, dels ved at overhale Sainz, da sidste omgang startede.
Altså - de fem første sluttede hvor de startede. Alonso rykkede en del pladser frem. Sainz tabte en placering og endte som 7'er. Sergio Perez, som de danske kommentatorer ganske åbenlyst ikke kan lide, blev driver of the day og endte som nr. 8, efter først at have startet fra pitten og derefter blive tvunget til en ny strategi, da Mazepin blokerede ham under en overhaling, og Perez fik flatspottet sine dæk.
Ocon blev nr. 9, selv han startede 8'er, mens Norris fik det sidste point, selvom han startede længere tilbage. Ikke megen mobilitet i den grid!
De første fem var altså de samme som i kvalifikationen. Det mest overraskende var den lethed, hvormed Verstappen trak fra på første omgang. Han og Hamilton startede begge fint, men så smuttede hollænderen bare væk. Og det var ligesom det løb. Lidt forskellig dækstrategi skabte en yderst teoretisk spænding, men ikke noget der materialiserede sig på banen. Bottas holdt fast i sin 3. plads uden på nogen måde at virke overbevisende. Han faldt hurtigt bagud, førte et par omgange fordi han var på en anden dækstrategi. For sådan helt at ydmyge ham, blev han kaldt ind til et meget sendt pitstop, hvorefter han fik at vide, at han ikke måtte forsøge at køre hurtigste omgang, for den havde Hamilton - hvorefter han kørte hurtigste omgang! Mangler vi bekræftelse på, at Russell overtager hans plads næste sæson, var denne handling et rimelig stærkt tegn. Hamilton smuttede også i pit og fik på sidste omgang, med nyt gummi, pointet tilbage. Gad i øvrigt vide om det Mayländer der fik hurtigste omgang i Belgien?
Den gamle Zandvoort var en fantastisk bane, og selvom de første par sving har overlevet, mangler dette nye lay-out, noget af det, den gamle havde. Som ny i kalenderen imponerede den ikke, men ret skal være ret - meget få baner virker imponerede, når tidens F1 racere drøner afsted, uden faktisk at kunne køre tæt.
Men i det mindste var det noget hurtigere overstået end Belgien - og det endda selvom de her kørte samtlige omgange! Næste stop hedder Italien. Vi krydser fingre og håber det bedste.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Zandvoort05/09/21 - Zandvoort - Formel 1 - FIA F1 |