Det er dog ikke første gang Søren skal køre race på den snævre bybane. Tilbage i 2014 var Søren inviteret til at deltage i en opvisningsklasse sammen med andre gruppe A rallybiler, så det bliver spændende at komme tilbage og køre rigtig race. For nu er bilen blevet optimeret til at køre på bane i stedet for rally. Undervognen er blevet justeret til meget hårdere opsætning i fjedre og støddæmpere og bilen er blevet sænket ca. 4 cm.
Det blev til en 2. plads i HAMK Hill Climb med Jens Fisker som codriver (Foto: rallypics.dk)
Jeg føler mig godt forberedt, og jeg har lige bygget en ny frisk motor til bilen. Og den 3. juli deltog jeg i HAMK 100 års Jubilæums Hill Climb i Nim, hvilket egentlig bare var tænkt som en funktionstest. Men det lykkedes os, at køre os til en generel andenplads, så bilen er i hvert fald klar, lyder det fra Søren.
Søren har til løbet allieret sig med to servicefolk, som begge har et rigtig godt kendskab til bilen. Christian og Jens Fisker, far og søn, som begge har været codrivere for Søren, og de har i flere år været en tæt del af team Bøgeskov Motorsport, og kender alle detaljerne omkring bilen.
Men planen er, at der kun skal tjekkes dæk, hældes brændstof på og pudses ruder. Så det håber vi, holder stik. Vi tre ser i hvert fald frem til nogle hyggelige dage i København.
Bøgeskov Motorsport
Læs mere om: Bellahøj (Gadeløb)08/08/21 - Bellahøj (Gadeløb) - Historisk |