Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark V6

Pilgaard og Henckel sejrede

Super GT
Danmark V6 

06/06/21 

Super GT DanmarkCasper Pilgaard, Ryomgaard, og Martin Henckel Mortensen, Hals, blev vinderne af sæsonens to første løb for OK Oktan 100 Super GT Denmark på Ring Djursland. Og det var to vidt forskellige løb.
 

Det første løb var præget af meget tæt kørsel, hvor marginalerne blev afgørende, for ingen af kørerne begik fejl. Martin Henckel Mortensen, Hals, førte de første mange omgange foran Casper Pilgaard, Ryomgaard, og midtvejs lykkedes det djurslændingen at komme i front. Mod slutningen af løbet pressede Martin Henckel Mortensen atter på, men kunne ikke komme forbi.

Flere steder i feltet var der tætte kampe. I midterfeltet blev Largim Ali bedste Am-kører ved at holde fast i femtepladsen, men han var i løbets sidste halvdel under konstant pres fra Mikkel Mac, Nykøbing Falster, som også hele tiden blev pustet i nakken af Ole Pedersen, Bredebro.

Christian Sørensen, Aarhus, var hurtigst i tidtagningen og skulle derfor starte som nummer otte, men han blev tidligt i løbet passeret af Kevin Rossel, Vejle.

Andet løb havde Casper Røes, Odense, på pole position, og han tog også starten, men blev hurtigt passeret af først Martin Henckel Mortensen og siden Andreas Jochimsen, Nørre Alslev. Sidstnævnte lagde momentvis pres på løbets førende, men kunne ikke forhindre Martin Henckel Mortensen i at tage en sejr.

Casper Røes mistede tredjepladsen for enden af langsiden. Ole Petersen angreb ham, men da Casper Røes lukkede hullet, kom det til kontakt. Casper Røes blev spundet rundt, og Ole Petersen endte med at blive tildelt to strafbaner for episoden. Det sendte ham ned bag bl.a. Kevin Verner, Silkeborg, og Casper Pilgaard, men efter nogle hårde kampe lykkedes det Ole Petersen at få arbejdet sig tilbage til femtepladsen.

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 06/06/21 - Ring Djursland - Super GT Danmark V6
  •