Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Indy Pro 2000

Christian Rasmussen klar til sæsonstart i Indy Pro 2000: ”Målet er helt klart at vinde”

Indy Pro 2000 
15/04/21 

Det danske racertalent, Christian Rasmussen melder både sig selv og bilen klar til den kommende sæson i den amerikanske løbsserie Indy Pro 2000. Målet er at vinde den samlede titel og dermed rykke endnu tættere på den ultimative drøm om at få lov til at køre IndyCar.
 

Hestekræfterne har fået et nyk op, og det samme har bilens tophastighed. Fra 240 km/t i sidste sæson til 260 km/t i den kommende sæson. På lørdag tager danske Christian Rasmussen hul på sæsonen i USA, hvor han i år skal forsøge at vinde Indy Pro 2000 – amerikanernes svar på Formel 3.

I sidste sæson vandt 20-årige Rasmussen serien USF2000, og blev dermed den første dansker til at vinde et Formel-mesterskab i USA. I år er han trådt et skridt op, men ambitionerne er stadig de samme:

”Målet er helt klart at vinde. Efter sejren i sidste sæson har jeg fået mere blod på tanden og min drøm om IndyCar er bestemt ikke blevet mindre. Jeg glæder mig og er rigtig fortrøstningsfuld i forhold til at skulle køre Indy Pro 2000. Jeg har forlænget min aftale med JHDD, og har dermed ikke skulle bruge kræfter og energi på at vænne mig til nye mennesker og et nyt setup. Det betyder også, at jeg udelukkende har kunne fokusere på mig selv og bilen, hvilket har givet tryghed i forberedelserne til sæsonen. Det bliver en god sæson”, siger Christian Rasmussen.

Efter en relativt kort opstart og et par ture i bilen, glæder Christian Rasmussen sig klar til at startskuddet til den nye sæson lyder.

”Jeg har en god følelse i maven i forhold til sæsonen. Efter at have testet bilen sidste weekend, hvor vi var næsthurtigst af alle, er jeg fortrøstningsfuld forud for sæsonen. Jeg føler mig godt tilpas i sædet, og føler at både bilen, teamet og jeg selv er klar. Vi har en god idé om, at vi har en god fart. Træningstiderne har været fornuftige og det giver helt sikkert optimisme forud for sæsonen. Jeg glæder mig til at komme i gang”, slutter Christian Rasmussen.

Indy Pro 2000-sæsonen strækker sig over 18 løb fordelt på ni forskellige baner. Sæsonens første løb køres på Barber Motorsports Park i Birmingham, Alabama, lørdag den 17. april kl. 17:10 dansk tid. Sæsonen slutter i august.

Alle løbene fra Indy Pro 2000 kan livestreames på Indy Pro 2000s YouTube kanal
Derudover er det muligt at følge timing, stream og artikler på Road to Indy TV-appen.

Geelmuyden Kiese


Se også:
  • https://www.indypro2000.com/
  • Indy Pro 2000 - YouTube

  • Læs mere om:
  • Christian Rasmussen
  •