Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Esports Carrera Cup Denmark

Sæsonpremiere på Porsche Esports Carrera Cup: Masser af action på Spa-Francorchamps

Porsche Esports
Carrera Cup Denmark 

10/11/20 

Første afdeling af Porsche Esports Carrera Cup Denmark blev skudt i gang med et brag, og der blev kørt tæt i kampene om sejrene på den virtuelle udgave af Spa-Francorchamps.
 

Kombinationen af Spa-Francorchamps og de 40 hurtigste esportkørere i Danmark lovede godt for sæsonpremieren på Porsche Esports Carrera Cup Denmark søndag aften. Og mesterskabets første afdeling gav da også smæk for skillingen, både for deltagerne og for de fans, som fulgte med på Youtube.


(Foto: ESR)

Det var sidste års DM-vinder, Lasse Bak (Williams Esport), som sikrede pole position til sæsonens første løb, og med under ét sekunds gap mellem de første 10 kørere på startgridden, var der er lagt op til et brag af en sæsonpremiere.

Feltet kom godt afsted, da lamperne blev slukket, og Lasse Bak tog starten, godt forfulgt Markus Jensen (Team Redline), Mikkel Gade (Vandaval Simracing) og Martin Christensen (Williams Esport). Firemandsgruppen lagde hurtigt afstand til det øvrige felt Porsche Cup-racere, men en bremsefejl af Mikkel Gade gav Lasse Bak mulighed for at øge forspringet, og da Martin Christensen syntes at have svært ved at få varme i dækkene på de første omgange, kom feltet med Formel 3-køreren Frederik Vesti (Sim-performace Esport) hurtigt op i Christensens hækvinge, hvor også Lasse Sørensen (Tripple A Esports Strøjer Tegl) blandede sig i kampen.


(Foto: ESR)

Søndagens første løb bød generelt på masser af tæt kørsel og underholdende nærkampe, men ingen nåede dog for alvor at nærme sig Lasse Bak, som kørte forbi målflaget på en førsteplads med Marcus Jensen, Mikkel Gade og Martin Christensen på henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.

I søndagens andet løb var der byttet rundt på den forreste del af startgridden, som bestod af de 10 hurtigste kørere fra første løb – men nu i omvendt rækkefølge. Denne regel skulle sikre ekstra udfordringer for kørerne og samtidig flere overhalinger og mere underholdning til seerne – og begge ting lykkedes.


(Foto: ESR)

Vinderen af første løb, Lasse Bak, startede således fra en 10. plads, men dét hindrede ikke den hurtige kører fra Williams Esport i at bevare sit kølige overblik og kæmpe sig hele vejen op gennem feltet for på imponerende vis at slutte med endnu en sejr. Undervejs var det dog især den blot 14-årige Malte Ebdrup (RS Competiton), som gjorde sig bemærket. Det hurtige talent havde med sin 10. plads i søndagens første løb sikret sig en pole position, og med en drømmestart lagde han overraskende hurtig afstand til feltet.


(Foto: ESR)

Lykken varede dog ikke ved, for snart havde Martin Christensen, Frederik Vesti, Lasse Bak og Lasse Sørensen lukket hullet. Ebdrup gav sig imidlertid ikke uden kamp, og det udløste nogle underholdende dueller i kampen om føringen. Mens Lasse Bak formåede at overhale hele banen og tage endnu en sejr, var det Rasmus Busk (HM Engineering), Martin Christensen og Marcus Jensen, som tog henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.


(Foto: ESR)

Den ubetingede sejrherre i første afdeling af Porsche Esports Carrera Cup må således være Lasse Bak, som på dominerende vis har lagt sig i spidsen af mesterskabet. Anden afdeling af det virtuelle motorsportsmesterskab afvikles søndag den 22. november. kl. 19.20

Se hele 1. afdeling af Porsche Esports carrera Cup her:

Porsche Danmark

Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  • 08/11/20 - Spa-Francorchamps - Porsche Esports Carrera Cup Denmark - DM
  •