Malaysia GP - Renault - søndag |
Formel 1 23/03/03
|
|
Der er jubel i det franske. Ikke af politiske årsager, men fordi Renault i weekenden har haft sportslig succes i Formel 1. |
|
Først havde man en god træning, og da den endelige kvalifikation var afgjort, var der Renault'er på begge pladser i forreste startrække. De største Renault fans havde måske håbet på at den placering kunne holde løbet igennem, men det holdt ikke stik. Allerede i det andet sving gik det galt for Jarno Trulli. Et yderst optimistisk, men også meget hasarderet overhalingsforsøg fra Michael Schumacher gjorde at begge biler blev sat meget langt ned i feltet. Trulli og Michael Schumacher fik dog undervejs i løbet kæmpet sig tilbage i pointene. Derimod gik det godt for Fernando Alonso som fra pole tog teten i lang tid. Men efter pitstop runderne var han røget et par placeringer ned. Alligevel var det en meget glad Alonso der kørte over målstregen som nr. 3 og dermed til sin første podieplacering i Formel 1 nogensinde. Ikke alene var han glad for sin placering, men han var også glad for i det hele taget at kunne fuldføre løbet. Dagen startede med en feber på 38,5 grader. Den blev ikke mindre gennem løbet, men mon ikke noget af feberfølelsen skyldes glæde over det gode resultat. Men teknikken begyndte at spille ind i den sidste del af løbet. Til sidst måtte Alonso skifte gear manuelt da gearkassen ikke kunne holde mere og begyndte så småt at strejke. Alonso var efter løbet hurtigt fremme og takke teamet for det gode resultat. Han var også ærgerlig på Trullis vegne over at han ikke kunne være med fremme allerforrest i feltet. Jarno Trulli var selvfølgelig også ærgerlig, specielt over Michael Schumachers hasarderede stunt i andet sving, men glædede sig dog over at det alligevel blev til points. Bag kulisserne var teamledelsen glade for resultatet, om end de mente at det kunne have bedre, men igen var Schumacher årsag til Trullis resultat. Den største glæde var selvfølgelig på vegne af Alonso, men også at det nu er lykkedes at score mange gode points i de første 2 løb. Dons
Læs mere om: 23/03/03 - Sepang - Formel 1 |
|
| |