Den unge kører fra Ryomgård debuterede i klassen i juli måned, hvor han fik den første løbserfaring i en Mitjet Supertourisme V6 racer, som foråret var gået med at teste.
Men en ting er test – noget andet er løb.
Forholdene blev yderligere vanskeliggjorte, da løbsdagen startede våd, inden asfalten blev tør i de tre løb.
(Foto: JJ Media)
Efter den første weekend indtager han førstepladsen i Am mesterskabet, samt en 8. plads i det generelle mesterskab.
Weekendens løb skulle have været afsluttet i mørke, men det har COVID-19 situationen nu omstødt til at være et rent dagsløb, som dog stadig afvikles over fredag og lørdag.
Sidste års Rookie- og U23 mester fra Danish Thundersport Championship har siden juliløbet haft en enkelt testdag på Padborg Park, så han efterhånden har rigtig mange omgange på netop den bane.
Mekanikerne lærer også bilen bedre og bedre at kende, men de går stadig med en forhåbning om, at weekendens vejr bliver mere stabilt end til åbningsløbet, hvor der konstant skulle ændres fra regnvejrsopsætning til gradvis mere og mere tør setup. De aktuelle vejrmeldinger siger tørvejr fredag, og lidt regn lørdag.
(Foto: JJ Media)
Desværre er der stadig lukket for tilskuere, men det er muligt at følge resultaterne gennem weekenden på www.raceresult.dk.
Tidsplanen er som følger (med forbehold for ændringer):
Fredag
10:35 Træning
14.00 Kvalifikation
Lørdag
10:15 Warm Up
11.35 Heat 1
14.55 Heat 2
15.45 Heat 3
Pilgaard Motorsport
Læs mere om: Casper PilgaardPadborg Park12/09/20 - Padborg Park - Super GT Danmark V6 |