Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Malthe Jakobsen sikrede fjerdepladsen på Paul Ricard

ELMS 
30/08/20 

Tredje løbsweekend i European Le Mans Series resulterede i en fjerdeplads efter thyboen havde sat tempoet i weekendens indledende faser.
 


(Foto: RLR Msport)

Som håbet fortsatte de gode takter fra årets første løb på banen, hvor Malthe og RLR Msport-teamet sikrede sig en tredjeplads i LMP3-klassen. I træningerne var teamet i toppen af resultatlisten, og det var lige-ved-og-næsten at Malthe sikrede sin første Pole Position under kvalifikationen:

"Det var rigtigt tæt på - min tid var hurtigst helt frem til den allersidste omgang, hvor der så var én som slog den i sidste sekund. Godt nok kun med 0,123 sekund, men det er stadigvæk lidt træls", lyder det fra Malthe, som efter en imponerende indsats under fredagens aftentræning fik opgaven med at køre bilen over målstregen til lørdagens løb, der blev kørt delvist i mørke.


Fuldt fokus inden kvalifikationen.
(Foto: RLR Msport)

"Fredag aften kørte jeg for første gang nogensinde en racerbil i mørke. Det var en vildt fed oplevelse, og jeg syntes faktisk at der er flere ting som bliver lettere når det er mørkt. Mine omgangstider var ret gode, så strategien blev ændret til at jeg skulle køre det sidste stint i løbet", fortæller Malthe, som overtog det varme sæde med en time tilbage af lørdagens racerløb.

Inden da havde teamkammerat James Dayson kæmpet en hård kamp under starten af løbet, hvor regnen stod ned over den sydfranske racerbane, og det gode kvalifikationsresultat blev omsat til en af de bagerste placeringer i LMP3-feltet. Midt i løbet fik Malthes anden teamkammerat, Robert Meginnis, kørt bilen helt frem i front inden det var tid til at få Malthe i bilen. Efter kørerskiftet var Malthe på femtepladsen.


Kørerskifte under Le Castellet 240.
(Foto: RLR Msport)

"Det var et super stint, Robert præsterede inden jeg skulle i bilen, og jeg havde håbet at jeg kunne gøre mere i mit stint. Der var kun et smalt, tørt spor rundt på banen, så det gjaldt virkelig om at køre præcist. Det havde været fedt at tage en pokal med hjem, men sådan blev det altså ikke i denne omgang."

Malthe kørte bilen over målstregen på fjerdepladsen - den samme placering som han og RLR Msport fortsat holder på i Europamesterskabet. Nu venter til gengæld halvanden måneds racerpause før det atter går løs med fjerde afdeling af mesterskabet på Monza i Italien den 9-10. oktober.

Malthe Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Paul Ricard
  • 29/08/20 - Paul Ricard - ELMS
  •