I sand motorsportsånd blev 2019-sæsonen en rutschebanetur af de store; fra pokaler og et voldsomt crash i Malysia, til flere pokaler og til sidst et mesterskab i det danske F4-mesterskab. Og den slags har det med at gøre sig godt på TV.
15 år i 5. gear følger Malthe's 2019-sæson helt tæt på. Her i F4 på Sepang-banen. (Foto: Peter Lim)
Serien "15 år i 5. gear" består af 13 afsnit på lige omkring fem minutters varighed og viser op- og nedturene, det hårde arbejde og alle tankerne, som et ungt motorsportstalent oplever i løbet af en sæson. Og ikke mindst det stærke sammenhold og udbredte humor, som heldigvis også følger med i pakken.
"Det var sjovt at have DR Ultra-holdet med sidste år - faktisk krævede det lidt tilvænning ikke at have dem med mere, for de endte med at blive en del af familien", fortæller Malthe, som er glad for hvordan serien er blevet redigeret:
"Jeg synes at de har lavet et flot stykke arbejde, og serien er et godt billede af hvordan livet er som racerkører på godt og ondt. Der er masser af hårdt arbejde, men der er også mange store oplevelser og et stærkt sammenhold ... og en del humor", griner Malthe, som selv "binge-watchede" serien da den udkom mandag.
Malthe har allerede set serien til ende - og han er godt tilfreds
De 13 afsnit kan ses på DR's hjemmeside eller DR TV-app'en:
www.dr.dk/drtv/serie/197614
Malthe Jakobsen Motorsport Læs mere om: Malthe Jakobsen |