Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

BGTC

Triumf for Dennis Lind: Kickstartede motorsportssæsonen med sejr på Snetterton

British GT
Championship 

13/07/20 

Den danske Lamborghini-fabrikskører Dennis Lind hjalp det italienske mærke med fire sejre i sæsonens første afdelinger af British GT Cup på Snetterton.
 


(Foto: Dennis Lind Racing)

Dennis Lind har som alle andre racerkørere været tvunget til at holde en alt for lang Covid-19-pause, og den danske Lamborghini-kører blev ikke mindre glad af gensynet med racerbanen, da han i weekenden hjalp det italienske performancemærke med at føje yderligere trofæer til samlingen.

Danskeren stillede sammen med britiske Michael Igoe og WPI Motorsport op til de indledende runder af British GT Cup, som blev afviklet på Snetterton-banen nordøst for London – og Lamborghini-duoen endte med at vinde alle weekendens fire løb. En mindre misforståelse af reglementet betød imidlertid, at Dennis måtte lade sin makker køre lørdagens lange løb alene, mens danskeren så til gengæld leverede varen lørdag.


(Foto: Dennis Lind Racing)

– Det var fantastisk endelig at komme tilbage i bilen. Jeg har lavet en del testarbejde under Covid-19-pausen, men denne weekend var første gang siden nedlukningen, at jeg var med i et racerløb. At det samtidig gik os helt suverænt er jo bare herligt. Michael (Igoe, red.) gjorde et fantastisk arbejde i vores røde Lamborghini, og teamet leverede en kæmpe indsats. Med fire sejre ud af fire mulige tror jeg, at vi gjorde os ret godt bemærket denne weekend, lyder det fra Dennis Lind.

– Det er fedt at skyde sæsonen i gang igen på den her måde. Min eneste udfordring bliver faktisk få resten af sommeren og efteråret til at hænge sammen rent logistisk. Jeg tror, at jeg har 16 weekender med løb fra nu af, så jeg får travlt. Men det er fint nok. Det var nærmest rørende igen at se de mange officials vinke med flagene under cool-down-omgangen ude på banen. Jeg kan næsten ikke vente med at komme tilbage i sædet igen.


(Foto: Dennis Lind Racing)

Næste opgave for Dennis Lind bliver sæsonpremieren på GT World Challenge Europe Endurance Cup på Imola den 26. juli, hvor danskeren stiller op for FFF Racing-teamet sammen med sine faste makkere fra Lamborghini, Marco Mapelli og Andrea Caldarelli.

Dennis Lind Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Dennis Lind
  •