Der er få helikoptere, der er verdenskendte. Men Red Bulls BO-105, der er en del af kunstflyvningsholdet Flying Bulls, er i den grad én af dem! Helikopteren har været verden rundt og stået bag utallige, ikoniske flyveshows. Senest har Flying Bulls-helikopteren gået verden rundt, da den en morgen overtog luftrummet over New York City med sine tricks.
Flying Bulls over New York. (Foto: Red Bull Media House)
Til maj får 6.000 danskere så mulighed for at se en af helikopterne lave sine vilde tricks, når den spiller hovedrollen i årets ubetinget vildeste halftime show under drifting-eventet Red Bull Drift Shifters.
Red Bull Drift Shifters er et unikt motorsports-format, hvor verdens bedste driftere kører mod hinanden i specialbyggede drifting-biler, der fungerer som kugler på en pinball-bane. Rundt på banen er der installeret sensorer, der måler bilernes fart og ikke mindst, hvor tæt de kommer på banens kanter – uden at røre. Jo tættere, jo bedre.
Det er i pausen af det event, at østrigske Siegfried ’Blacky’ Schwarz sætter sig bag styrepinden i BO-105-helikopteren og laver loops, barrel rolls og andre tricks i sin helikopter over eventpladsen i Herning. Østrigeren, der startede sin karriere som taxachauffør i Graz, er én af tre piloter i verden, der har tilladelse til at lave tricks i helikoptere – og to gange har han vundet VM i Helicopter Freestyle Championships.
De fire Red Bull-ejede BO-105-helikoptere er de eneste helikoptere i verden, der er registrerede som civile kunstflyvningshelikoptere, og de optræder kun ved specielle lejligheder. Helikopterne er blevet ombygget, så de – takket være specialdesignede rotorblade – kan flyve både på hovedet og lave loops. Under en typisk flyvning bliver både helikopteren og Siegfried ’Blacky’ Schwarz udsat for en g-påvirkning, der stiller enorme krav til pilotens fysik, når han samtidig skal håndtere den 2.400 kg tunge maskine.
Flying Bulls helikopteren yder med sine to motorer i alt 690 hestekræfter, topfart på 270 km/t, kan maksimalt flyve i to timer.
Program for Red Bull Drift Shifters d. 16. maj:
16.30: Dørene til Red Bull Drift Shifters åbner.
18.30: Red Bull Drift Shifters starter.
19.00: Første drifter på banen.
20.00: Halftime show med Flying Bulls.
21.30: Præmieoverrækelse.
Flying Bulls over New York. (Foto: Red Bull Media House)
Red Bull Media |