Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

MB Racing efter andenplads i DTC-mesterskabet: Skuffende afslutning på en spændende sæson

DTC 
08/10/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipMB Racing og Ronnie Bremer havde en udfordrende weekend på Jyllandsringen og sluttede på en andenplads i historiens foreløbigt sidste sæson af Danish Thundersport Championship. En skuffende afslutning på et spændende opgør – men et stærkt resultat for det debuterende team.
 


(Foto: MB RACING)

Ronnie Bremer fik ikke det DTC-mesterskab, som den erfarne racerkører fra MB Racing havde drømt om, da han søndag måtte trække sin Chevrolet Camaro ud af DM-Finalens kvalifikationsrunde med tekniske problemer. Således gik Bremer glip af potentielle mesterskabspoint og var de facto sat ud af titelkampen allerede før den afgørende finale.


(Foto: MB RACING)

– Vi havde drømt om en titel og sat os op til et spændende finaleopgør, og vi var godt i gang med at bygge pointforspringet op, da jeg pludselig mister trækkraft under starten på et kvalifikationsheat. Jeg vidste straks, at bilen måtte parkeres, og jeg var slet ikke i tvivl om, at vi tabte mesterskabet lige dér. Jeg tror aldrig, at det har været så skuffende at udgå fra et DTC-løb, fortæller Ronnie Bremer.


(Foto: MB RACING)

Bremer og resten af MB Racing kom til DM-Finalen med en lovende føring i mesterskabet, og trods teamet havde kæmpet med farten i den hvide racerbil under weekendens forberedelser, lykkedes det alligevel at udbygge føringen efter søndagens første fire kvalifikationsheats. Under starten på det sjette kvalifikationsheat kunne tilskuere, TV-seere og crew fra MB Racing imidlertid se, hvordan Ronnie Bremer pludselig faldt bagud i feltet for til sidst at parkere bilen på græsset.


(Foto: MB RACING)

Herefter gik et større reparationsarbejde i gang, og det lykkedes for de effektive mekanikere at få gjort bilen parat til weekendens finale. På det tidspunkt havde Ronnie Bremer dog måttet overvære de resterende kvalifikationsheats fra pitlane, hvorfor racerkøreren var så langt bagud på point, at kun en andenplads kombineret med et ikke-gennemført løb for rivalen fra Massive Motorsport ville kunne sikre mesterskabet.


(Foto: MB RACING)

– En andenplads havde været nemmere at acceptere, hvis vi i det mindste havde fået mulighed for at kæmpe for den. Men vi tabte det hele på gulvet på grund af en mekanisk defekt, og det er bare surt show. Mere er der ikke at sige til det. Men trods alt et godt resultat i vores debutsæson. Kæmpe tak til hele teamet for et fantastisk arbejde, og stort tillykke til vores konkurrenter fra Massive Motorsport, lyder det fra Ronnie Bremer.


(Foto: MB RACING)

Ud over at stille op til finalen i dansk motorsportshistorie foreløbigt sidste udgave af Danish Thundersport Championship, deltog MB Racing også i Special Saloon Car-serien med teamets Mercedes-AMG GT4. Også her var Ronnie Bremer bag rattet og sikrede en sejr i begge af de to løb, som det danske team stillede op i.


(Foto: MB RACING)

MB Racing

Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Ronnie Bremer
  • MB Racing
  • Jyllandsringen
  • 06/10/19 - Jyllandsringen - DTC
  •