Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DS3 Cup

Faraas sikrer sig titlen - men alt andet er åbent!

DS3 Cup 
06/10/19 

DS3 CupSå er der fundet en ny dansk og nordisk mester i DS3 Cup! Thomas Faraas styrede på flotteste vis pokalerne i hus i DM Finalens første heat.
Nordmanden endte i en langt og rigtig underholdende duel med Anton Bergström, som fra pole position fik en solid oprejsning for en ellers svær sæson.
 


Anton Bergström fik en god start og var længe i duel om sejren med årets nye mester, Thomas Faraas.

Bergströms store optur begyndte allerede lørdag - i en anden bil, fordi hans racer blev smadret i megacrashet ved Grand Prix Danmark. Bergström fandt hurtigt melodien og fik sat hurtigste tid - hans første pole position i serien.

Bergström tog umiddelbart starten og kom ud af første og andet sving med et pænt forspring, men satte det til for enden af publikumslangsiden. Her kom svenskeren for langt ud over curben, og det lukkede duellen op igen.

Umiddelbart bag dem var der intens fight. Kenn Bach blev indblandet straks og kørte bredt ud på publikumslangsiden - og det blev grundlaget for et forfærdeligt heat for nordjyden. Han måtte se sin pointfordel i kampen om DM sølvet vendt til, at han nu er den jagtende. Jacob Sevel smuttede forbi og sikrede sig efter en lang kamp med tre andre biler en vital tredjeplads.


Jacob Sevel fik det optimale ud af heatet - tredjepladsen sender ham for alvor ind i sølvkampen igen

Eric Nilsson, Mads Frederiksen og Knut Eirik Knudsen endte som henholdsvis nummer fire, fem og seks, og var hele vejen i kamp med netop Sevel om tredjepladsen.

Det betyder også, at TF Motorsports Knut Eirik Knudsen starter på pole i årets sidste finale - fulgt af Mads Frederiksen.

Kenn Bachs pointtab blev med en 11. plads så stort, at Jacob Sevel nu ligger til sølvet med 160 point, mens Kenn Bach har 156.

Samtidigt er den nordiske titel, FIA North European Zone, også afgjort - Thomas Faraas fører med 26 point, og der er 25 på højkant.

Insight Racing DK


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 06/10/19 - Jyllandsringen - DS3 Cup
  •