Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Nielsen og Brodersen er klar til at forsvare deres 2. plads i Danmarksmesterskabet i rally

DM Rally 
24/08/19 

Lørdag, den 31. august lægger området omkring Sorø veje til 4. afdeling Danmarksmesterskabet i rally. Der er lagt op til flotte rammer omkring Suzuki Rally Sorø, som har rallycentrum midt i Sorø, hvor Storegade er udnævnt til serviceområde for de 80 deltagere. Løbet flages i gang, når starten går kl. 11.30 fra torvet i Sorø.
 


Frank Nielsen og Per Brodersen kørte hurtige tider på Korskrobanen i 3. afd. af Danmarksmesterskabet d. 29. juni
(Foto: Viggo Johansen - Rallypics.dk)

Frank Nielsen og Per Brodersen har foreløbigt kørt sig op på 2. pladsen i kampen om Danmarksmesterskabet i klasse 4, som er den mest konkurrenceprægede klasse i dansk rally. 23 af de 80 startende i rallyet, kører i denne klasse, så der bliver kamp om pointene, når Nielsen og Brodersen lader den lille Citroén C2R2 Max strække ud på de midtsjællandske veje.

Frank Nielsens Citroén C2R2 Max, er nok den ældste bil i klassen, men trods alderen, lykkes det næsten altid at køre en topplacering hjem, og få pokaler med hjem til samlingen.

Frank Nilsen siger: ”Vi tror på, at vi med vores store erfaring og lange samarbejde, også i anden halvdel af sæsonen, vil kunne holde de mange unge kørere i nye biler bag os. Per og jeg har efterhånden kørt mange løb sammen, både nationalt og internationalt, og har hver gang kunnet præstere placeringer i den øverste del af feltet. Det satser vi på at kunne gøre igen i året sidste tre løb i kampen om Danmarksmesterskabet, så vi atter kan få del i uddelingen af medaljer, når sæsonen slutter i midten af oktober måned”.

FN Rally

rallypics.dk
Viggo Johansen

Læs mere om:
  • Sorø
  • 31/08/19 - Sorø - DM Rally
  •