Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Hvem finder den hurtigste omgang?

Super GT
Danmark 

23/08/19 

Super GT DanmarkSelvfølgelig er det stort at få sine forlygter først over målstregen lørdag 21.50 og udløse et fyrværkeri over Padborg Park. Ikke bare stort. Det er det største. Men inden handler det om at køre den hurtigste omgang, for allerede i kvalifikationen i OK MOBIL 1 SUPER GT i fuldt dagslys kl. 14.20 står der rigtig meget på spil.
 

Kvalifikation handler om værdifulde points. Der er 25 til den, der vinder tidtagningen. Men en topplacering i kvalifikationen er også noget af en smutvej på vej mod målstregen i finalen i Night Race i det begyndende nattemørke.

Derfor har 18 af kørerne i superklassen også været på Padborg Park inden lørdagens Night Race, og aldrig tidligere har forberedelserne til et løb været så seriøse.

En af dem var den førende i serien, Kevin Rossel. Han lagde ikke skjul på, at han var der for at i sit Flexlease-team at finde den formel, der kan udløse den hurtigste omgangstid.

- Det er selvfølgelig lige netop det, vi forsøger på, men jeg ved også godt, at det gør alle de andre, der er på banen, også. Det bliver så tæt, siger Kevin Rossel.

For hans team-kammerat i Flexlease nu. Strøjer Tegl handlede det dog i første omgang om at finde sig til rette i en ny bil, der i øvrigt er brugt og noget af en kombi. Christian Sørensen smadrede sin racer nr. 61 mod betonbarrieren på Bellahøj, og han har overtaget en turbo-model, som hans mekanikere så har flyttet V6-motoren fra den ødelagte racer over i.

- Men for mig gælder det også om at finde den perfekte fart, og jeg føler, at jeg har rystet oplevelserne i Copenhagen Historic Grand Prix af mig, siger Christian Sørensen.

Meget unge Mathias Lund fik også noget af en ubehagelig oplevelse på bybanen i Bellahøj i et møde med den rå beton. Han føler dog også, at han igen er klar til at træde speederen i bund.

Mest intenst blev der nok arbejdet med Mikkel Mac’s bil. Han er virkelig opsat på, at Night Race skal blive hans triumf i denne sæson. Det er Ole Petersen også, og efter en sort weekend i København er han også vild i varmen efter at blive nattens konge i det sønderjyske.

Ole Petersen og Mikkel Mac og hele Danmarks stærkeste felt får 15 minutters træning fra kl. 12.00, hvor det er sidste chance for at finde farten til den hurtigste omgang. Det kan blive nødvendigt at komme under de 59 sekunder, og forskellen på at blive nr. 1 eller nr. 12 i kvalifikationen måles i tusindedele.

Poul Erik Thomsen

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/08/19 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •