De to frie træninger var dog noget op ad bakke, da der manglende fart i raceren, men det blev vendt således at begge kvalifikationer blev afviklet med en noget bedre racer og de sidste justeringer på setup kunne udføres inden løbene.
Race1 startede rigtig godt, hvor Alex fik bragt sig op på en P4 i første sving, men herefter bremsede lidt for sent således han måtte tage sving 2 i en lidt for stor ”bue” og dermed droppede ned på en P6. Efter et par omgange lignede det lidt ”Haas” problemet med dæk management og Alex faldt tilbage til en P9 inden det var tid til at pitte og skifte chauffør til Schandorff der kom ud på en samlet P10 og en P4 i Pro/Am klassen.
Frederik fik sig dog kørt op på en P3 i klassen, men der var allerede på det tidspunkt for langt op til P1 og P2 i klassen, der var 18 sek. foran Frederik. Han gjorde dog hvad han kunne men måtte tage til takke med en P3 i klassen.
Race2 var lidt et andet løb, hvor en ikke perfekt kvalifikation betød at Frederik skulle starte P13, men da der som før omtalt var arbejdet lidt mere på setup imellem kvalifikationen og race1 var raceren godt kørende, præcis som Frederik, der igen viste stor styrke ved at køre sig op på en samlet P6 igennem hans stint og en P3 i klassen, hvilket også var placeringen de sluttede løbet med. Så igen en tur på podiet som P3 dog var vinderen af løbet deres nærmeste konkurrent til førstepladsen i klasse hvilket betød af de akkurat tog føringen med 3 point... Men alt i alt en succesfuld weekend i Blancpain GT3 World Challenge Asia
Frederik skal allerede næste weekend køre International GT Open på Redbull ring i Østrig hvor den samlede andenplads skal forsvares og gerne med et avancement til den samlede 1 plads. Dette løb kan også følges via livestreaming.
Kim D Jensen
Læs mere om: Frederik Schandorff |