Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Australiens GP - Minardi preview

Formel 1 
05/03/03 

Takket været blandt andet økonomisk til gang fra FIA's tv-penge er Minardi også med i år. Det lille hårdt prøvede italienske team kæmper med næb og klør.
 

Paul Stoddart, teamets ejer, har det med at lægge sig ud med de etablerede navne. Sidste år var det med Tom Walkinshaw om tv-pengene fra Prost teamet. I år har det været Frank Williams og Ron Dennis der har måttet lægge øre til Paul Stoddarts tale om penge. Og indtil videre har han jo haft en vis succes med det. Også i de sidste dage har ordene mellem de herrer fløjet frem og tilbage.

Men Minardi er på plads i det australske. Teamet holder fredag klar til de første officielle test som et fåtal af teamene har valgt at foretage om fredagen. Optakten har ikke været alt for nem. Først skulle man gerne have fat i bedre motor end man har kørt med de sidste år. Valget faldt på Ford Cosworth efter at financeringen kom på plads. Den første test Minardi skulle deltage var ikke den store succes. Man havde ingen dæk, andet en nogle ret brugte dæk fra sidste sæson. Man måtte endda ty til at bruge nogle brugte Avon dæk til Formel 3000 bilerne. Senere lykkedes det at få en aftale i stand med Michelin. Nu er alt så klart som det nu kan blive for teamet.

Men det er dog ikke nogen ønske position som teamet indtager. En næsten ny bil, ny dækleverandør, ny motor, og så to nye kørere i teamet, nemlig Jos Verstappen og Justin Wilson. Jos Verstappen har dog kørt mange Formel 1 løb, mens Justin Wilson kommer fra Formel 3000, altså en blanding af erfaring og ungdom.

Minardi har alt at vinde, man kan sikkert godt tænke sig at gentage sidste års bedrift hvor Mark Webber sikrede Minardi sine første points i meget lang tid, og der findes vel ikke et bedre sted at gøre det end i Paul Stoddarts hjemland.

Dons

Læs mere om:
  • 09/03/03 - Albert Park - Formel 1
  •