Samtidigt sluttede de på en 12. plads blandt 100 startende i generalklassementet, så det tegner lovende for kombinationen Nyman, Kammersgaard og Fabia.
Nyman, Kammersgaard og Fabia i perfekt samarbejde på løbets første hastighedsprøve ved Esmarkfeld (Foto: MD - Specialpress@gmail.com)
Overhalet af styrtregn
- Det gik helt vildt godt fra starten, og vi var i lang tid på andenpladsen i klassen. Vi havde et perfekt samarbejde i cockpittet og et godt flow i bilen fastslog Kasper Nyman efterfølgende.
Men på rallyets syvende og afsluttende prøve; en rundbane i Süderbrarup, mistede teamet ligesom mange andre tid på grund af forkert dækvalg i forhold til kørselsforholdene.
- Vi havde hårde slickdæk på bilen og var klar til at give fuld gas, men på prøven blev vi overhalet af en voldsom styrtregn, så dækkene fik mindre greb i vejen. Vi var simpelthen nødt til at sætte farten ned. Resultatet blev en dårlig tid, men dog stadig en placering i Top-3, konstaterede Kasper Nyman.
Styrtregn på hastighedsprøven i Süderbrarup tvang Nyman og Kammersgaard til at sætte farten ned, da de havde tørvejrsdæk på deres Skoda Fabia, som derfor manglede bid i vejen (Foto: MD - Specialpress@gmail.com)
Tilfreds med resultatet
Den førende Rasmus Sørensen manglede også vejgreb, og fik faktisk en endnu dårligere tid end Kasper Nyman. Til gengæld havde Frank Nielsen de rette dæk på sin bil og satsede måske også mere på en forbedring af sin tid.
Slutresultatet blev i alle tilfælde en tredjeplads til Nyman og Kammersgaard efter Sørensen/Knudsen og Nielsen/Brodersen.
- I betragtning af omstændighederne er vi meget tilfredse med weekendens resultat og ser frem til næste runde. Med tredjepladsen i Slesvig har vi et godt udgangspunkt, sluttede han.
Kasper Nyman og Claus Kammersgaard var optimistiske efter gennemkørsel af hastighedsprøverne forud for starten i weekendens Cimbern Rallye i Slesvig (Foto: MD - Specialpress@gmail.com)
Anden runde af årets Autoplus Dansk Super Rally og R2 Superrally Cup, køres ved Kjellerup, den 25. maj.
Kasper Nyman Motorsport Morten Dam - autoMOTIV/specialpress Læs mere om: Claus KammersgaardKasper Nyman AndersenSchleswig27/04/19 - Schleswig - DM Rally |