Tom Kristensen kører Formel 1 i årets Classic Race Aarhus |
Classic Race Aarhus 25/04/19
|
|
Den ni-dobbelte Le Mans-vinder deltager for første gang i Classic Race Aarhus 17.-19. maj Når jubilæumsudgaven af Classic Race Aarhus finder sted den 17.-19. maj, bliver det med deltagelse af Danmarks største motorsportsnavn nogensinde. Den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen har nemlig meldt sin ankomst til Nordeuropas flotteste racefestival, hvor han skal køre i hele tre forskellige biler for det fynske bilhus Selected Car Group. |
|
”Vi er utroligt glade for, at Tom Kristensen deltager i årets løb,” siger Mike Legarth, direktør for Classic Race Aarhus. ”Tom er jo Kongen af Le Mans, og han er en fantastisk ambassadør for motorsporten i både ind- og udland.”
Tom Kristensen deltager 17.-19. maj i Classic Race Aarhus (Foto: Audi AG)
Og publikum langs asfaltbanen mellem Marselisborg Slot og Aarhusbugten har virkelig noget at glæde sig til.
”Selected Car Group stiller en Formel 1-racer til rådighed for Tom i vores Formel 1-opvisning,” fortsætter Mike Legarth, ”men det bliver ikke den eneste bil, han kører. I Gentleman Show Class sætter han sig bag rattet af en smuk klassiker, og endelig kommer bilhuset fra Middelfart med en spektakulær Lamborghini Huracan Super Trofeo Evo, som Tom skal køre i velgørenhedskørslen Race med Hjertet.”
”Jeg glæder mig meget til at være en del af Classic Race Aarhus,” siger Tom Kristensen. ”Jeg har hørt mange rosende ord om arrangementet, men det er først nu, at løbet ikke falder sammen med mine andre forpligtelser som f.eks. Formel 1-steward, så jeg ser frem til at tilbringe tre gode dage i Aarhus.”
Læs mere om: Tom KristensenMindeparken (Gadeløb)19/05/19 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus |
|
| |