Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Boisen Motorsport ser frem til start på 2019 sæsonen i rally

Rally 
22/04/19 

Lørdag d. 27. april starter 2019-udgaven af DM-serien i rally. Serien køres over 6 afdelinger med sidste løb i oktober. Udover, at Boisen Motorsport igen stiller op i den velkendte blå farve og velforberedt som altid, er der ikke meget der er som i 2018. Martin Johansen vender i 2019 tilbage til det team, hvor Kim Boisen hjalp hans karriere på vej, for en del år siden.
 

De er begge både stolte og beærede over den støtte projektet har fået, både fra eksisterende partnere og af nye partnere. Der er ingen tvivl om, at Boisen Motorsport igen i 2019 vil gøre alt for at vise, at de ligger i toppen af dansk rally.


Kim Boisen og Louise Bang Christiansen tror på et godt resultat ved DM præmieren.
(Foto: Allan POST)

Teamet har testet både i Tyskland og i Danmark, men ikke imod mange potentielle konkurrenter, så hvor de to biler ligger forud for DM 1 ved teamet endnu ikke.

Kim Boisen har haft sin BMW M1 under kærlig behandling for at optimere undervognen. Specielt ophæng og støddæmpere har fået en ordentlig opdatering. ”Vi kan mærke, at vi har den fart vi sluttede med i 2018 og derfor går vi efter at gentage vores klassesejre fra 2018. Men vi ved også, at Kenneth Madsen i hans Swift fra Suzuki Motorsport vil gøre, hvad han kan for at presse os” siger Kim Boisen. ”Kenneth Madsen kørte ikke med i DM sidste år, men vi ved, at han er hurtig og vi skal have det hele til at virke fra første meter, hvis vi skal slå ham. Men vi tror på det” siger co-driver Louise Bang Christiansen.


Martin Johansen skal efter et liv med forhjulstræk prøve kræfter med en 4WD bil
(Foto: Allan POST)

For Martin Johansen er det en helt anden og ukendt tilgang til løbet. ”Jeg har stor set altid kørt biler med forhjulstræk, så det at køre en 4WD bil er selvfølgelig en udfordring. Samtidig med, at jeg nu for første gang i 8 år kører med i et danmarksmesterskab” siger Martin Johansen. ”Vi har brugt 3 måneder på at renovere bilen og køre nogle tests, men hvor vi ligger i feltet er stadigvæk svært at sige” siger Finn Thomsen og fortsætter ”Vi kører med i kongeklassen med ikke mindre end 17 biler til start, heraf 9 fabriksbiler. Så her kan man køre et superløb og stadig bliver nummer 8. Vores ambition er at få så meget fart ind i kroppen som muligt og kan vi slutte i top 5 i klassen, her i vores første løb, vil vi være ovenud tilfredse.”

Første afdeling af de danske mesterskaber i rally, afvikles lørdag den 27. april med start kl. 12 fra servicepladsen i Satrup i Schleswig Hele 107 teams stiller til start, heraf 79 danske, så det tegner til at blive en rallysæson med mange spændende biler og rallykørere. Så kom og følg med på tætteste hold.

Yderligere information om løbet kan findes på løbets hjemmeside: https://www.cimbern-rallye.de/

Finn Thomsen
Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Finn Thomsen
  • Kim Boisen
  • Louise Bang Christiansen
  • Martin Johansen
  •