Lørdag stod på qualifying, og her lykkedes det Nicolaj Møller Madsen sammen med medkører Cédric Freiburghaus at gøre et fantastisk comeback trods en bil, der ikke var helt i top. En solid præstation af teamet, både i og udenfor bilen, sikrede en fornuftig afslutning på dagens løb.
“Der var spænding hele vejen igennem. Vi skulle kæmpe os op fra P8, og det lykkedes, pga. et fedt og tæt første stint, hvor jeg sad i bilen, og afsluttende en stærk præstation fra Cédric, at hive en P4 i land”,
Nicolaj Møller Madsen, racerkører for Phoenix Racing 2019
Søndagens løb bød på action og masser af regn
Dagens løb startede bag en safety car, da regnen piskede ned på banen. Cédric startede løbet i dag, og pittede som 10er, og det lykkedes Nicolaj at komme ud som 9er. Med blot 30 min igen lykkedes det Nicolaj at køre op og ligge som nummer tre, blot 0,8 sekunder bag nummer to.
“Jeg er sindssygt stolt, glad og virkelig lettet over en tredje plads. Jeg endte med at have 16 sekunder op til nummer et, og 11 sekunder til nummer to med 17 min igen, og endte med at slutte med blot 10 sekunder op til 1eren og lige i enden på 2eren. Bilen kørte fuldstændig fantastisk, og jeg følte mig i et med den i dag. Derudover er der bare noget særligt ved at kunne træde op på podiet foran 30 medrejsende sponsorer og VIP-gæster. Fantastisk dag her på Monza”,
Nicolaj Møller Madsen, racerkører for Phoenix Racing 2019
Nicolaj Møller Madsen og Cédric Freiburghaus ligger nu nummer to i mesterskabet, og befinder sig i den grad i den rigtige ende af skalaen. De har nu den sværeste bane overstået, og endda med stor succes. Nu venter tre ugers forberedelse inden næste løb i England.
Phoenix Racing Denmark Læs mere om: Nicolaj Møller Madsen |