Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 3

Christian Lundgaard hurtigst i første Formel 3 test

FIA Formula 3 
22/03/19 

Christian Lundgaard var hurtigste mand, da den første test for den nye Formel 3 serie blev afviklet over to dage på Paul Ricard i Sydfrankrig. Det internationale motorsportsforbund FIA har besluttet at ændre navnet på de seneste års GP3 serie til Formel 3, for at sende et klart signal om, at Formel 3 er den tredjehurtigste formelklasse under det internationale motorsportsforbund.
 

Sammen med navneændringen kommer også en helt ny bil, der blandt andet er udstyret med halo og DRS, som det kendes fra Formel 1 i dag. Løbsweekenderne i Formel 3 serien afvikles sammen med Formel 1 og Formel 2 og bliver dermed et højt profileret trin på vejen mod det ultimative mål Formel 1.

På Paul Ricard var årets 30 Formel 3 kørere samlet for at prøve den nye Formel 3 bil for alvor for første gang. Og her fik Christian Lundgaard, der er tilknyttet Renault Formel 1 teamets juniorprogram Renault Sport Academy, straks gjort opmærksom på sig selv. Ved den første træning satte han hurtigste tid, hvilket han gentog dagen efter. Og tiden var så hurtig, at ingen andre af de unge talenter, mange med flere års erfaring fra GP3, kunne slå den og Christian Lundgaard sluttede testen som hurtigste mand.

”Det var rigtig dejligt at komme ud og køre i den nye bil” fortæller Christian Lundgaard, der sidste år deltog i et enkelt GP3 løb. ”Bilen kører mega godt og man kan godt mærke, at den har mere downforce end den gamle GP3. Det var første gang, at vi kunne prøve at køre bilen til grænsen og vi fik prøvet en masse ting, både ting der fungerede rigtig godt og ting der ikke virkede. Det er så fedt, at køre en bil med 400 HK og når man åbner DRS på baglangsiden, så føles det som om bilen får et ekstra gear. Jeg har været meget imod haloen, men jeg begynder at vænne mig til den og man bemærker den ikke så meget, når man kører med den, som man umiddelbart skulle tro. At slutte testen som hurtigste mand er selvfølgelig super fedt, men det er svært at sige, hvad de andre kørte med af dæk og benzinmængde, så det er svært at sammenligne”.

Første løb i FIA Formel 3 afvikles i Barcelona den 10.-12. maj. Inden første løb afvikles yderligere to tests.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  •