Ingen juleferie til Nicolai Aaberg |
Super GT Danmark V6 23/12/18
|
|
Frisk fyr! Nicolai Aaberg Hansen har købt en racerbil, og nu skifter han klasse. Køreren fra hovedstads-området har været med i DTC, men i 2019 kan publikum finde ham i Super GT Danmark. |
|
- Jeg har fulgt supertourisme-klassen, og den har udviklet sig på en så positiv måde, at det nu bliver dér, jeg gerne vil være en del af et superfelt. Der er indgået en spændende tv-aftale, og Super GT er i 2019 med i Copenhagen Historic Grand Prix, og det er vigtigt for mig, udtaler Nicolai Aaberg Hansen, der selv bor i Ballerup.
Nicolai Aaberg Hansen har købt en bil af Nymark Racing. Det ligger fast. Derimod er det endnu ikke afgjort, om han kommer med sit eget team eller om det bliver i et af de teams, der allerede har meldt sig på banen til næste sæson i superklassen.
Det nye navn i Super GT Danmark har en klassisk baggrund som dansk racerkører. Nicolai Aaberg Hansen er startet i gokart, og han prøvede forskellige mindre racerbiler, inden han i tre sæsoner sad i én af de store biler i DTC.
- Nu forventer jeg at kunne stille op i en bil, der er lidt mindre og lettere, men stadig lynhurtig.
Nicolai Aaberg Hansen har en ydmyg tilgang til superklassen.
- Det ser ud til at blive en klasse med mange nye kørere, så det bliver et fantastisk felt, og i første omgang vil det være mit mål at være med i top-10.
Nicolai Aaberg Hansen er 26 år, og han er uddannet finmekaniker.
Læs mere om: Nicolai A. Hansen |
|
| |