Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

En ulykke kommer ikke alene

Supertourisme 
20/09/18 

Heller ikke for Kevin Verner
Tilbage i løbsweekenden på Rudskogen i Norge troede Kevin Verner at han slap rigtig billigt, efter et uheld i starten af første løb. Det har nu vist sig at ikke at være tilfældet. Fejlen er nu fundet og er ved at blive rettet.
 

Inden Night Race på Padborg Park førte Kevin Verner mesterskabet, men weekenden på Padborg Park kostede på point kontoen. Dels fordi Kevin blev kørt af, fra en førsteplads, men også fordi man ikke kunne finde fart i bilen.

I weekendens løb på Hockenheim kunne Kevin Verner igen ikke rigtig finde farten i bilen, som man prøvede flere forskellige setups med.


(Foto: Friesenbiker.de)

"Vi prøvede forskellige ting med bilen, men når jeg syntes den kørte godt, så var jeg et sekund for langsom og når vi fandt lidt fart kørte bilen alt for underligt". fortalte Kevin efter weekenden.


(Foto: Friesenbiker.de)

Både i kvalifikationen og i de tre løb lykkedes det kun Kevin at komme i top fem en gang i løbet af hele weekenden. Det betød at han ikke fik hentet nok point til mesterskabet, faktisk kørte han kun 65 point hjem i weekenden.


(Foto: Friesenbiker.de)

Det betyder at Kevin er nede som nummer fire i mesterskabet, men fejlen er fundet og i weekenden på Ring Djursland vil både Autoforum Racing Team Silkeborg, bilen og Kevin være tændte og kampklare efter point. Da Ring Djursland samtidig er en af Kevins yndlingsbaner, så skal man nok forvente at der kommer meget mere end 38 point ind på kontoen.


(Foto: ARTS)

Åååå, nå ja, fejlen ! Efter den lille flyvetur på Rudskogen, som Kevin troede han slap billigt fra, har det vist sig at hele forrammen på bilen var blevet skæv.
"Vi griner nogle gange af min far når han måler på bilen med sin trofaste tommestok, men vores cornervægt fandt ikke fejlen, det gjorde den gamles tommestok sku, da bilen var hjemme på værkstedsgulvet" slutter Kevin.

Selch

Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Ring Djursland
  • 23/09/18 - Ring Djursland - Supertourisme
  •